153 / 241
144
rømmede Stiftsprovst Tryde mig som Organist,
senere Mynster mig som Menneske, Ven og Selskaber,
Ørsted fremstillede mig som Kun stn er, i hvis
Værker man ogsaa kunde skimte Videnskabs
manden, dernæst Ole Bang , der roste mig som
Mediciner, og meente, det var det Bedste at give
mig Lov til at slaae Folk ihjel.
Og endelig øn
skede Brøndsted, at jeg maatte leve længe nok
til at kunne celebrere mit andet Jubilæum, om 50
A a r; hvorfor han meente, at det vilde være det
B e dste, å la Tieck i »Prinds Zerbino«, at t i l
b a g e s k r u e Tiden, saa vi kunde alt fejre Festen
— om en 14 Dage! Po st Caffeen gik man hjem,
og traadte ind i Stuen Kl. 9 , hvor man til sin
store Forbavselse forefandt et fortræffeligt engelsk
taffelformet Fortepiano (fra C til c ) , som har
kostet 70 Pund eller 630 Rdl.! von unbekannten
Wohlthåtern. Bliver vi imidlertid ikke af Penge
mangel dreven til a t sælge det gam le, da skal
det taknemmeligen gjemmes og af og til bruges i
Salen af den en Smule medtagne (NB. kun af
Begivenhederne, ej af Mad og Drikke, thi Vandet
prædominerte) jedermann ergebenster, Ed er Alle
hilsende Gamle, C. E. F. Weyse.«
Kjøbh. d. 25. April 1842.
»Karens Barn har længe skrantet, men
idag faaet sin første Tand , hvorover Fader og
Moder ere i stor G læ d e ,, hvilken jeg h a r forøget