151 / 241
142
tial fra Skjæbnen.
Om nu i denne Forsømmelse
Skjæbnens falske Veninde Nemesis var Skyld,
eller den Dumbartel af en Genius, der, meget
imod min V illie, skal passe mit Bedste, og ide-
ligen gjør dumme S treger, det veed jeg ej; men
at det forvoldte mig en dygtig Ærgrelse, saameget
er vist. Men, hvad hjælper det at ærgre sig? . . .
Om du for Kirketjeneste og Concertprøver kan
faae endnu et Brev til paa Løverdag, kan ej siges
med Vished af din, Actonie hilsende og alt Godt
ønskende, item Børnene og Vennerne saluterende
Gamle, W.«
(d. 5. April 1842.)
I dette Brev beskriver W .
den Opmærksomhed, der var viist ham Dagen
iforvejen i Anledning af hans 5 0 -A a rs Jubilæum
som Organist.
Efter en Audients hos Kongen,
der udtalte sig meget naadig imod ham , yttrede
sig med Paaskjønnelse om hans nylig opførte
P a aske-Can tate, og overrakte ham Sølvkorset, af
lagde han Visit hos »den udmærkede Virtuosinde
Clara Schumann«, der allerede tidlig om Morgenen
havde sendt ham sin skriftlige Lykønskning. *) Da han
*) I dette Aar var ogsaa viist ham den Ære at vælges til
Æresmedlem af »det islandske litteraire Selskab«. Alle
rede 1830 var han valgt til Æresmedlem af det »kgl.
svenske musikalske Academie«. Tidligere var han ud
nævnt til corresponderende Medlem af »Deutscher Natio-
nal-Verein für Musik und ihre Wissenschaft«, ifølge et
foreliggende Diplom (Aarstallet mangler), underskrevet
af dets Præsident, Dr. L o u is Spohr.