138
ikke cureret dig efter eget Tykke, men efter S teen-
bergs Anordning, da tier jeg og bukker, mumlende:
n bove majore discat arare minor..............
Eders alle Mennesker i Valle hilsende Gamle.«
W .
d. 26. Febr. 1842.
(I dette Brev beskrives et Middagsmaaltid
hos Generalkrigscommissair Wiborg):
»Victoria! nu er den Dyst overstaaet. Da
jeg slap levende derfra, kan jeg udraabe med
Cæsar: veni, vidi, vici! skjondt det ikke gik fuldt
saa hurtigt til som i Cæsars Kamp med P h arna -
ces, Konge af den cimmeriske Bosphorus; Slaget
varede nemlig
2 \
Time, fra Kl. 5^- til 8, og A r
meen bestod af 18 Personer , Kammerherrer,
Baron e r, Conferents- og E ta ts ra a d e r, General -
krigscommissairer og Professorer. E t nunc arrige
a u re s , Pamphile! nu skal jeg fortælle dig det
Hele. — »Men«, siger Chilian til den skjønne
Helene i Ulysses von Ith acia, »hvi skal Jomfruen
selv have Ulejlighed?« — A ltsaa:
»Musa! kom og fortæl i det gamle Homeriske Metrum
Smukt, hvordan Alt sig begav; nævn samtlige Retter og Vine!«
Først med Boller en kraftig Bouillon, med Selleri jevnet:
Saa Caviar med det ristede Brød og med friske Citroner,
(Her jeg savnede hakkede Løg, der servertes hos Kirstein);
Derpaa en Slags Fricassé, Coteletter og Kalviske Brisler;
Fladstrands Østers med Peber, Citroner, med Ale og med
Rhinskviin;