mig nær, knap to tilovers. Jeg siger: knap, fordi
den ene af dem, Bispinde Munter, jo er sindssvag
og fører kun et halvt L iv ; den anden er hendes
S ø s te r, Conferentsraadinde Schm idt-Ph iseldek .
De Gamles Børn regner jeg ikke med, da de vare
for unge til at tage Deel i Selskabet.
Da jeg
Nytaarsaften vilde begrave mine inelancholske
Tanker i Dynerne og ventede paa Morpheus’ vel-
gjørende »Schlummerkorner«, var der med Skyden
og Pottesønderslaaen saadant Spektakel rundt om
kring, at jeg ikke fandt Hvile, førend efter Kl. 1.
O h ! quanta cattiva cosa é quel’ maledettu prosa
(O , hvor denne forbandede Prosa er noget elen
digt Tøj)!
Og saaledes er Nytaarsnat nok mod
taget overalt — i denne vor elskværdige Over
gangsperiode
Den trængende Componist og
Selvskyldner (konungens tro tjenare)
Eders gamle W .
Comme a l’ordinaire: Hilsen til Alle Mit
lauter Schalle.
Eders gamle W . «
d. 14. Januar 1842.
»Naar din Sygdom har været abdomi-
nalsk, burde du have begyndt din Kuur med Pu l
vis Rhei solinus (Fengers Pu lv er), der rydder
bedre op end Salmiakmixturen, med hvilken sidste
i Forening med Rhabarberdraaber og en bitter
E x tra c t du burde have endt Kuren. Men har du
137