135
beskedne Ønsker om nogle flere Penge; thi strax
efter Nytaar maa der for Alvor tænkes paa en ny
blaa Klædning.
Men da jeg alt af min Ny taars-
Gage har fortæret 200 Rdl. iforvejen, vil der,
selv med de 200 af Kongen forventede G ratial-
dalere ikke blive R a ad dertil.
J a , de Penge er
noget unaturligt Kram!
De skulde, som Metal,
jo rangere i Mineralriget, eller, som Pa piir, i
Planteriget; aber mit nichten: de høre hjemme i
Ornitologien, thi de have Yinger og flyve hvert
Øjeblik Fanden i Vold for Eders forgjæves paa
dem holde villende
. . . . »Ellers kaldes, som jeg nylig læste i et
tydsk Blad, den Periode, hvori vi leve, eine Ueber-
gangsperiode, fordi der ikke skeer Noget deri, der
er værd at omtales. Den kaldes altsaa saaledes,
fordi de Mennesker, som leve deri, ville have Ret
til at s ig e : Ihr dürfet also nicht sonderliches von
uns e rw a rte n ; geduldet Euch also bis zur nächsten
Periode — wo vielleicht eben so wenig geschieht.
Og denne rare Tilstand vil vare saa længe ved,
indtil Tidens Hovedprincip: den elskelige Jeghed,
vil blive bortbyttet imod et b ed re, hvortil der for
det første ikke er nogen Udsigt.
Dette Princip
lyder, som Tydskeren bemærker: erst komme Ich,
dann komme ich noch einmal, und dann komme
Gamle, W.«
d. 7. Janu ar