133
Na med Laud er Attestats
Skriftlig absolveret;
Han til mundtlig Snakkerads
Mandag er citeret.
Og, da han kan Dit og Dat
Og har Mod, den Gjæve,
Biir han snart Laud-Candidat.
Vivat! han skal leve!
Selskabet belønnede den undselige unge Digter
med et opmuntrende Bifald og drak hans Skaal.
Men Kl. 10, gik han alligevel hen og lagde sig,
efter blot at have nydt et P a r Glas af den af
brændte Rødviin, ledsaget af en beskeden Tvebak.
O Maadehold!
Dit Navn er Weyse! — Eders
idag, uden iaftes a t have taget mindste Smule
Medicin, sig særdeles velbefindende, hele det le
vende Vallø
ergebenst hilsende Gamle,
W . «
d. 2. Novbr. 1841.
>Jeg var igaaraftes i Theatret og saae
det særdeles interessante Scribeske Stykke »Et
Glas Vand«.
Skjøndt der maaskee kunde være
en heel Deel at indvende derimod, er det dog
interessant fra Begyndelsen til femte Akts Ende,
og Herr og Madam Nielsen (Bolingbroke og H e r
tuginden af Marlborough) spille mageløst, saa at
de langt skulle overgaae de Parisiske Skuespillere.
Ogsaa Fru Heiberg var charmant. Jeg talte nylig