WeysesBiographie

150

ved Slutningen af dette A a r færdig med Tilbage

betalingen af de af Finantserne laante 600 Rdl.,

og erholder altsaa fra Paaske min fulde Gage,

altsaa 200 Rdl. mere aarligen end nu.

Men det

plejer i Almindelighed at gaae saaledes til i Verden,

at man efter sin Død faaer mere a t leve af, end

i levende Live.«

Kbh. d. 30. Juli 1842.

(Dette B r e v , som saa mange foregaaende,

varsler bestandig meer og meer om W . ’s B o r t -

gang). »Crone var da igjen igaar hos mig og gav

mig som sædvanlig den bedste T rø st, at jeg bare

skulde have Taalmodighed og som sædvanlig holde

mig til de gelinde Medicamenter; thi ved a t ville

forcere Sygdommen ved Gummi Guttæ og lignende

drastiske Ting kunde man let gjøre mere Skade

end Gavn; til Sligt var det tidsnok, hvis Syg

dommen imod Formodning (thi nu var jeg virke

lig i Bedring) skulde gjøre Mine til at ville for

værres. Bare jeg vilde holde mig ved frisk Mod,

og betænke, at til at faae Bugt med en chronisk

Sygdom udfordredes der Tid.

Ich glaube, lieber

Herr! Hilf meinen Unglauben! Jeg kan imidler

tid ikke nægte, a t , hvis jeg skal afsted, da øn

skede je g , at det maatte opsættes til Maj eller

Juni 1844, thi da kunde mine økonomiske Affairer

være i en ganske skikkelig Orden, og Ju n i-Q v a r-

tals-Pengene turde da ogsaa være tilstrækkelige

til at skaffe mig under Jorden i Roeskilde.

Men