165 / 241
156
Smag udpræger sig ogsaa i alle hans Composi-
tioner. Det er den, der f. Ex. skyldes hans ud -
tryksfulde Declamation og dermed forbundne fly
dende og charakteristiske Melodie. Hans Herre
dømme over Harmonien var s t o r t , og i sine
Kirkemusiker aflagde han Beviser for Dygtighed i
de kunstigere contrapunktiske Former.
Men det
var hans Princip, aldrig at blive staaende ved det
blot Kunstige; Melodie fordrede han altid saavel
af sig selv som af Andre.
Der var imidlertid
dem, som meente, at han ikke forstod at skrive
en ordenlig Fuga!
Den Tro bragte Weyse dem
dog ud af.
Thaarups Pintsecantate (1820) gav
ham dertil Lejlighed.
W . fortæller derom i et
Brev til G. W . F in k :* ) »Nun hatte ich den
Schlusschor (Halleluja) erreicht.
Von einem lu
stigen Mittagsessen ( 6 | ) nach Hause gekommen,
fiel es mir ein, mit der Fuge, und zwar fünf-
stemmig (der Wein gibt" Courage), sogleich den
Versuch zu machen. Ich fing also an zu schreiben,
und es ging so ra sc h , als flöge die F e d e r, ohne
viel Kopfbrechen, in einer Tour fo rt, bis gegen
Mitternacht.
Um 6 nächsten Morgen arbeitete
ich weiter, und es ging mit gleicher Leichtigkeit,
unge Venner, M ejer, staae sammen paa Gaden. W. gik
hen til dem, strøg Mejer under Hagen og sagde: »Guten
Tag, bart-lose Mejer!«
*) s. »Cæcilia«, 23de Bind, S. 133 i en Nekrologie over
Weyse.