Previous Page  166 / 241 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 166 / 241 Next Page
Page Background

157

bis das Ganze fertig 'war.

Dann besah ich es

genau, und war recht wohl mit dieser i m p r o v i -

s i r t e n Arbeit zufrieden, und wunderte mich über

die Künstlichkeit desselben.

Und wie sie da

stand, wurde sie mit w e n i g e n V e r ä n d e r u n g e n

in die Partitu r eingetragen und instrumentirt. So

u n b e g r e i f l i c h m i r d ie S a c h e v o r k o m m t

(mit keinen von meinen spätem Fugen ist es mir

so leicht von der Hand gegangen; namentlich die

Fuge »Amen« im ambrosianischen Lobgesange

habe ich mehrmal sorgfältig umschreiben müssen,

bis zur Erreichung ihrer jetzigen Simplicität*), so

i s t e s d o c h b u c h s t ä b l i c h w a h r , das versichre

ich bei meiner Ehre! — obgleich mehrere Leute,

namentlich C. M. W e b er,** ), ein sehr ungläubiges

Gesicht aufgesetzt haben«.

*) W. har selv fortalt mig, at han var en Maaned om denne

Fuga. Jeg erindrer det overraskende Indtryk denne

Musik gjorde paa nogle af hans Venner, som stode oppe

hos ham paa Orgelet i Slotskirken under Udførelsen

deraf. Efter »Amen" udbrød En (mindes jeg ret, var

det Prof. L. Zinck): »Det klinger som Musik!« Ja,

visselig er der mangen Fuga, der ikke klinger som Musik!

**) Weber var just paa den Tid her i Byen. Den 8de Octbr.

1820 gav han sin Concert paa det kgl. Theater, hvorved

Ouverturen til »Jægerbruden« første Gang blev udført.

Ved Prøven om Formiddagen spillede Capellet den under

Prof. Schalls Anførsel saaledes fra Bladet, at Weber er­

klærede, at, naar den i Berlin vilde gaae saaledes ved

Opførelsen, skulde han være meget tilfreds.