162 / 241
153
men h er, som fordetmeste i L ivet, er Glæden af
kort Varighed. En Ting, der bedrøver mig meget
under disse Omstændigheder, e r, at jeg efter al
Rimelighed kommer til henimod den sidste Deel
af denne Maaned a t rejse herfra.
Ligesom det
altid vilde have været mig tungt at forlade en
Mand, der, som den Gamle, saa faderligt og k jæ r
ligt har interesseret sig for mig, saaledes indseer
I nok, a t Afskeden nu vil blive mig i højeste
Grad haard og højtidelig.
Professoren er iøvrigt
oven Senge hele Dagen og lægger sig først hen
imod 9. — (W . har tilføjet egenhændig): »Hilsen
til Alle fra
din ynkelige Patient C. E. F. W e y s e . «
(W . har ogsaa selv skrevet udenpaa Brevet.)
Weyse døde Natten mellem d. 7de og
8
de
Octbr.
Man landt ham om Morgenen liggende
med Hænderne over Brystet. A lt tydede paa, at
han var stille hensovet. Den 13de October blev
han bisat i Frue Kirke. Stiftsprovst Paulli holdt
med dyb og hjertelig Paaskjønnelse af hans Be
gavelse og ædle Væsen en Tale ved hans K iste.* )
En Cantate, forfattet af Oehlenschlager til Weyses
Musik over Frederik d.
6
te, og en Sang af H. P .
Holst blev afsungen. Weyse, der som vi tidligere
*) See J. H. Paulli’s »Taler i Kirken«, S. 269.