WeysesBiographie

152

mere i aarlig In d tæ g t, og tilbyttet mig for det

qvasi engelske et af de dejligste Instrumenter af

Rådekers Fabrik, der med sin Klokke- og Flø jte-

Tone fortryller alle Mennesker, og er fortræffeligt

at spille — nu skal jeg afsted!c —

(Slutningen af Brevet er tilføjet af W . ’s

unge Ven, Cand. theol. Theodor H a n s e n :)

Professoren har anmodet mig om at fortsætte,

da han selv, desværre, forhindres af Ildebefindende,

Klemsel og Asthma.

Efter at jeg har gjennem-

læst det Ovenskrevne, skulde det have glædet

mig saa saare, hvis jeg kunde have berettet Eder,

at Professorens Beskrivelse af sin Tilstand var

oveidreven, men — det kan jeg ikke, hvor gjerne

jeg end ønskede d e t

den kjære Gamle er virkelig

stæ rk t angreben dennegang, dog ville vi samtlige

haabe, saavel i vort eget Navn, som i hans N a v n ;

thi han synes næsten at have fattet sig paa det

Værste.

Om Formiddagen og Natten lider han

meest, hvorimod han efter Middag og om E fte r

middagen befinder sig temmelig vel, saaledes igaar

Eftermiddags, efter at han i Selskab med Krohn

og mig havde nydt ægte Skildpadde fra Ginderups

Restauration, der tilligemed Suppe og »arme R id

dere« samt Pandekager smagte os alle fortræffe

ligt, undertiden glemme vi alle, tilligemed vor

kjære Professor, at vi ere syge — han paa L eg e

met, og vi, for hans Skyld, paa Sjæ len; og hen

give os da til vor gamle Spøg og muntre Skjem t;