170 / 241
A.
Weyses Svar paa Recensionen af hans Mnsik til »Ludlams
Hule» og »Macheth« i »Berliner Allgem. musik. Zeitung«,
2den Aarg. Nr 12—14.*)
N aar et endnu kun lidet bekjendt Kunstværk
bliver bedømt af en Recensent efter indskrænkede,
men for ham som absolut gjældende G rundsæ t
ninger , saa er dette visselig en Opfordring for
Kunstneren til a t forsvare sit Værk og oplyse Publi
cum om Recensentens falske Anskuelser.
Dette
er nu Tilfældet med ovennævnte Recensioner;
altsaa vil jeg s trax , uden først at opholde mig
ved Biting, som f. Ex. den mislykkede Spøg i B e
gyndelsen af den første Recension, gaae over til
Sagen selv. Recensentens Dadel træffer den melo
dramatiske Behandling af det Overnaturlige, hvor
om han paastaaer, at den er aldeles forfejlet. En
saadan Paastand er nu meget let henskreven,
*) Naturligviis skrevet paa Tydsk for at kunne optages i
»Berl. mus. Zeit.« Om det skete, veed jeg ikke.
11