WeysesBiographie

165

mange nyere Arbejder af berømte Componister,

hos hvem man intet videre savner, end den til

sigtede grandiose Effect.

Ouverturens Længde

har visselig været Componisten selv paafaldende;

da den imidlertid h ar fundet Publicums levende

Bifald, ofte er bleven opført i Concerter, og den

almindelige Dom h ar lydt: »den er trods sin

Længde af u afb rud t, ja stigende Interesse«, saa

har Componisten ingen Grund fundet til det, ved

ethvert gjennemtænkt og nøje sammenhængende

Stykke, vanskelige Forsøg, at forkorte den. Rec.

finder fremdeles alle mere udførte Stykker for

lange, og beskylder dem samtlige for en uhen

sigtsmæssig Udtværing og Brede — uden Dybde.

Var denne Beskyldning grundet, saa maatte enten

Ordene være uhensigtsmæssig g je n ta g n e , eller

Sangen ved for lange Ritorneller afbrudt, eller,

hvilket vilde være det værste, Melodie og H armo -

nie være triviel, og Textens Behandling charak -

teerløs og slet.

I sidste Tilfælde vare Stykkerne

visselig for lange, thi man vilde længes efter

Enden.

Men saaledes forholder det sig ikke.

Enhver Upartisk kan selv let overbevise sig om,

at allevegne — undtagen i den første Du et, hvor

(motiveret ved Situationen, og den comisk op

trædende D i c k ) flere Gjentagelser finde Sted

(hvis Udførelse dog ikke varer længere end —

to Minutter), Ordene kun sparsomt, fordetmeste kun

ved Slutningen , og ingenlunde uhensigtsmæssig