171 / 241
162
især naar man aldeles ikke gjør sig den Ulejlig
hed a t trænge ind i Componistens Idee og gjøre
sig k lart, hvad han har villet.
Jeg er vel altsaa
selv nødt til at commentere mit Arbejde. Digteren
lader den til spøgelseagtig Omkringvandren for
dømte Aand optræde i dobbelt Skikkelse: 1) som
Slotsspøgelse (den hvide D am e ), 2) som F o r
standerinde for en livsfarlig Laan ean stalt (Moder
Ludlam).
Den hvide Dame vandrer om, under
Følelsen a f sin grændseløse Ulykke, i uendelig og
næsten haabløs Længsel efter Forløsning; —
Moder Ludlam fremtræder i Modstrid med sin
egen, vel letsindige, dog ikke positiv onde Cha-
rakteer, som den til ubønhørlig Grusomhed tvungne
Hævnerinde af det svegne Tilsagn.
Dette for
sk elligartede Udtryk har Componisten bestræbt
sig for at lægge i de Musikstykker, som ledsage
Aandens Fremtræden i det dobbelte Forhold, og
efter det Indtryk at dømme, som disse have gjort
baade paa Kjendere og D ilettan ter, kan han ikke
andet end troe, at det er lykkedes ham. Som til
fældig Grund til Benyttelse af den melodramatiske
Form maa den Omstændighed anføres, at Digteren
ønskede a t see Aandens Rolle fremstillet af en
fortræffelig Skuespillerinde, som desværre ikke
hørte til Sangerinderne. Vilde altsaa Componisten
ikke opgive den musikalske Behandling af Aande-
scenerne, saa blev ham intet andet Valg end den
melodramatiske Form.
Han besluttede sig saa-