25 / 83
21
skrevet, at den Dag, d. 15. Oktober 1815, da Hetsch satte
Foden paa dansk Grund, blev en Mærkedag for Kunst*
haandværket i Danmark. De, der søgte ham og som duede
til noget, fandt en velvillig Modtagelse, og af egen Drift
henvendte han sig til lovende Begyndere og ydede dem
sin Støtte. Saaledes kom Prof. Hetsch nu ogsaa til Lauritz
Rasmussen. Man har sagt, at det var Hetsch, der gav Im*
pulsen til Rasmussens Zinkstøberi. Der er i alt Fald den
Sandhed deri, at han, efter at Lauritz Rasmussen havde
udført nogle Prøver til hans fulde Tilfredshed, straks over*
drog ham forskellige større Arbejder, deriblandt to Metal*
tavler over Herluf Trolle og Birgitte Gjøe og en stor Port*
udsmykning til Herlufsholm. Lige indtil sin Død i 1864
fulgte han den unge Støberivirksomhed med den største
Interesse.
I 1846 havde en Kreds af Kunstnere og Haandværkere
udtrykt deres Taknemlighed overfor Hetsch ved at lade
en Guldmedaille udføre til hans Ære. Medaillen blev
overrakt ham ved en Festlighed, til hvilken selve Adam
Oehlenschlager havde skrevet Festsangen. Lauritz Rasmus*
sen lærte jo først paa et senere Tidspunkt Hetsch at kende,
men Forbindelsen imellem dem strakte sig dog over en
halv Snes Aar, og ved Hundredaarsdagen for den gamle
Arkitekts Fødsel, den 28. September 1888, fik han Lejlig*
hed til at vise, med hvor megen Pietet han omfattede hans
Minde. I den Komité, der traadte sammen for i Anledning
af Hundredaarsdagen at rejse Hetsch et Monument, var
Lauritz Rasmussen utvivlsomt det mest virksomme Med*
lem. Monumentet skulde bestaa af en Buste i dobbelt na*
turlig Størrelse, paa en Sokkel af finthugget Granit, og man
havde tænkt sig at rejse det ud for Det tekniske Selskabs
Skole. Det fik imidlertid for en Aarrække sin Plads tæt
ved Kunstindustrimuseets Bygning ved Vestre Boulevard.