21 / 83
17
• dem hjem hos hendes Forældre, som var Gæstgiverfolk,
hvor jeg blev udmærket godt modtaget og beværtet. Næste
Dag tog jeg Afsked med disse rare Mennesker, og min
Ven og hans Kj æreste fulgte mig et godt Stykke tilbage til
Dresden.«
—Det næste Sted, hvor Lauritz Rasmussen tog Arbejde
for nogle Maaneder, var i Hanau i Preussen; her var han
ansat i Zimmermanns Fabrik som Montør for finere Jern*
arbejde. Han forlod denne Virksomhed med udmærkede
Anbefalinger og arbejdede derefter et Par Maaneder i In?
golstadt i Bayern. Siden kom han til München, hvor han
ogsaa opholdt sig paa et senere Tidspunkt af sin Rejse.
I München arbejdede han baade i det Stiglmaierske
Broncestøberi og andetsteds. Lauritz Rasmussen deltog i
Støbningen af det mægtige Nationalmonument Bavaria,
den kolossale Kvindeskikkelse, hvori Schwantaler har
personificeret Bayern. Figuren, der har omtrent 31 Alens
Højde, er hul og indvendig udstyret med Trapper. Man
kan gaa op i Statuens Hoved, hvor der er Siddepladser til
6 Mennesker. Da den bayerske Konge aflagde Besøg i Stø=
beriet for at se paa Arbejdet, lod man 31 Personer stige op
af Hovedet. Lauritz Rasmussen var en af dem.
Fra München drog han til Wien. Her engageredes han
af det tyrkiske Konsulat, der sendte ham til Konstantinopel,
hvor han skulde medvirke ved Oprettelsen af Fagskoler
for armeniske Drenge. Det var ved Nytaar 1848. I Sep*
tember samme Aar sagde han Konstantinopel Farvel for
over Galatz i Moldau at begive sig tilbage til Wien. Efter
Afrejsen fra Meissen havde han og Emilie Rost tit vekslet
Breve, men under de urolige Forhold i Revolutionsaaret
1848 kom der en Tid, da Brevene gik tabt, og der skulde
gaa Aar, inden Forbindelsen imellem dem knyttedes paany.
Under sine Vandringer i det »højst mærkværdige« Aar 48