17 / 83
13
Arbejdet var imidlertid daarligt betalt, og de tyske Svende
drillede ham daglig, —indtil han fandt, at nu kunde det
være nok. Saa tog han den ene og slog den anden med,
og da han saaledes havde godtgjort sine Kræfter overfor
de to mest næsvise af Kammeraterne, drak han i al Gemyt*
lighed Forlig med dem og sagde Fabriken Farvel.
Sammen med sine to danske Rejsefæller havde han paa
Søndage set sig om i Berlin og Byens Omegn. En Søndag
kom de til et Sted, som hed Hasenhaide, et stort Bevært*
ningssted med Musik og Sang, og dér snakkede de med
nogle Polakker, som var Dragoner i preussisk Tjeneste.
Polakkerne skildrede Warschau som en herlig By. De tre
danske Svende blev snart kede af Berlin og satte sig nu
Warschau som Maal. »Vi gjorde os hurtigt færdige til
Rejsen« — fortæller Carl Krestensen —, »og den 24. Juli
marcherede vi frank, fri og frejdig ud af Preusserkongens
Residens og begav os i det bedste Humør af Verden paa
vor første Fodtur, og den var ikke kort, ca. 100 danske
Mil, men med lidt i »Portemonixen« og unge Ben var det
ikke for noget at regne«.
I Posen skiltes Lauritz Rasmussen og Carl Krestensen
fra deres Rejsekammerat, der fik Arbejde her. »Vi var«,
skriver Krestensen, »ikke meget bedrøvede over at blive
ham kvit, thi han stemmede ikke rigtig overens med
os; han var noget raa og udannet og havde ingen Lyst
til at se sig om og til at gaa paa Æventyr, og det var
netop det, vi to andre var saa enige om, som vi forresten
var i alt«.
Da de to havde passeret den russiske Grænse, satte de
sig i Grøften og opgjorde deres samlede Formue til to
Thaler og femten Pfennige. »Det var ikke ret meget, efter*
som vi endnu havde nogle og tredive Mil til Warschau,
men de skulde slaa til, og det viste sig ogsaa, at de slog