19 / 83
15
og fik vore stive og forfrosne Lemmer optøede. O, hvilket
Velværel«
Den 10. August ankom de til Warschau (Warsjava) i
bedste Velgaaende, men med tomme Lommer. De fandt
et godt og billigt Herberge hos en tysk Enke, der gav dem
Kredit, saa snart hun hørte, at de var Danske; de kunde
betale hende, naar de fik Arbejde. Og det fik de hurtigt.
Lauritz Rasmussen kom i Forbindelse med en i Warschau
boende dansk Mand, Kobbersmedemester Hartmann, der
tog ham i sin Tjeneste, og Krestensen fik Arbejde hos kej?
serlig HoLSølvvarefabrikant Malitski.
I Warschau, som paa Vandringen, delte de to Venner
godt og ondt med hinanden. De var somBrødre. De boede
sammen hos den tyske Enke, og om Søndagen, naar de
havde fri, besaa de Byens Mærkværdigheder eller gik lange
Ture i Omegnen.
Lauritz Rasmussen har selv fortalt, at han havde det
godt og tjente mange Penge hos Kobbersmedemester Hart?
mann, der sad i en stor Forretning med Fabrikation af
Kedler, Haner, Rør og andre Ting til Brug for Brænderier.
Men Arbejdet var strængt, Arbejdstiden lang, fra Kl. 5
Morgen til 7 Aften, og den Svend, der kom blot saa me#
get som ti Minutter for sent, slap ikke ind i Værkstedet,
— han fik intet Arbejde
den
Dag.
I Begyndelsen af Marts 1846 sagde Lauritz Rasmussen
Farvel til sin Kammerat og brød op fra Warschau. Politi::
ske Uroligheder i Polen gjorde Opholdet usikkert for en
Fremmed, og han havde desuden Lyst til at se andre For?
hold. Han drog da til preussisk Schlesien, hvor han ar?
bejdede en Tid af Sommeren i den lille By Militsch, og
derefter til Sachsen. Efter et kort Ophold i Dresden tog
han Arbejde i Meissen hos en Mester, der stod i Forbin?
delse med Porcelænsfabriken. Her opholdt han sig fra Be*