22 / 83
18
var Lauritz Rasmussen udsat for mange Farer, særlig i Un?
garn, paa Grund af den Uro og Mistænksomhed, som den
revolutionære Bevægelse medførte. Da man fandt russiske
Papirer paa
ham,
den Fremmede, blev han lagt i Jern som
Fange, skønt disse Papirer var fuldkomment ligegyldige.
Flere Gange havde han, da man mistænkte ham for at være
Spion, al mulig Udsigt til at blive skudt eller til at blive
klynget op i en Galge, men med sin sindige danske Ro og
ved sin personlige Uforfærdethed klarede han hver Gang
saadan en farlig Situation.
En Overgang var han i Bayern sysselsat med at udføre
Inventariegenstande af Metal til katolske Kirker, og fra
Efteraaret 1849 indtil Slutningen af Marts 1851 havde han
i Wien Ansættelse ved den store bekendte Salmske Virk?
somhed. Blandt de Arbejder, han forfærdigede her, var
nogle kolossale »Kandelaberlygter«, der vandt megen Paa?
skønnelse paa Verdensudstillingen i London.
Lauritz Rasmussen forblev nu i Wien indtil Maj 1853.
Hans sidste Mester her var Zinkstøber Gottschalch. En af
hans Arbejdskammerater, Carl Turbain, blev senere Bron?
cestøber i Wien, og hos ham har Lauritz Rasmussens Søn,
nuværende Broncestøber Carl Rasmussen, arbejdet som
Svend, da han i første Halvdel af 1880’erne var udenlands
paa Professionens Vegne.
— Efter at have været borte fra Hjemlandet i otte Aar
og en Maaned ankom Lauritz Rasmussen fra den even?
tyrlige Færd i det Fremmede til København Grundlovs?
dag 1853. Anden?Dagen derefter, den 7. Juni, indfandt han
sig hos Laugsoldermanden, Gørtlermester A. M. Mossin,
og foreviste ham Vandrebogen til Paategning. Mossin bo?
ede i Pilestræde og havde tidligere haft Butik paa Børsen.
Lauritz Rasmussen vendte ikke hjem til behagelige Tik
stande. En Uge efter hans Hjemkomst udbrød Koleraen,