15 / 83
11
Den 6. Maj 1845 forlod Lauritz Rasmussen København
for over Stettin at drage til Berlin. Der skulde gaa mere
end otte Aar, inden han vendte tilbage til sit Fædreland.
Gennem hans efterladteVandrebog kan vi følge hans Færd
fra Land til Land, fra By til By i denne lange Vandretid.
Fire og fyrretyve Sider i Bogen er fyldt med Paategninger
og Stempler fra Autoriteterne de mange forskellige Steder,
— fra Stettin til Konstantinopel.
Der hviler et romantisk Skær over den vandrende Svend,
som gaar paa Landevejen ud og finder Arbejde rundt om
i fremmede Byer. Ved Fyraften læsker det fyldte Krus hans
Tørst, Pigerne smiler til ham, hele Verden staar ham aaben.
»En Haandværkers Stilling er frank og er fri, hvorhen
han end drager i Verden«, hedder det i en gammel Vise af
Haandværkerforeningens Stifter, Lasenius Kramp. »Hvor
Nordhavet bruser, hvor Palmerne gro — Som Menneske
staar han frimodig og fro«. Medaillen har sin Revers. I
en Vise til Rejsestipendieforeningens 25 Aars*Jubilæum
spurgte Haandværkerforeningens daværende Formand,
Kaspar Rostrup —der dog selv var »en glad Gut« —, hvor
meget den nu i Grunden var værd, denne gamle Romantik
over Fortidens farende Svend. Hvor meget ondt maatte
han ikke døj el Mangen farende Svend slog sig paa Flasken
og endte som ren Vagabond.
Det frie Rejseliv havde utvivlsomt sine Farer. Fik Sven*
den jævnlig Arbejde, eller blev Vandretiden een fortsat
Vandring, under hvilken han fægtede sig frem? Skulde
han vende hjem som den, der med aabne Øjne havde set
sig om i fremmede Lande og lært og tilegnet sig adskilligt,
der kom ham til Nytte i Fremtiden, —eller skulde han faa
den professionelle »Fægtemester«s Lod? Det afhang i no*
gen Grad af Omstændighederne, mest dog af hans Karak*
ter, hans egen Personlighed.