123 / 131
119
Praksis i hele Danmark. Men ogsaa han overan-
strængte sig i en altfor tidlig Alder, og han tog aldrig Hensyn til sig selv, naar det gjaldt om at redde
andres Liv, og allerede i 1884, ligesom han skulde
have hævdet den danske Lægestands Ære paa den
internationale Lægekongres i København, døde han
den 8. Juli, kun 51 Aar gammel. Hans Venner, Elever og Patienter rejste i Taknemlighed en Buste,
der staar i Kommunehospitalets Gaard, til Ære
for ham selv og den Afdeling, han ved sit Arbejde
gjorde til en Mønsteranstalt.
Hans Efterfølger,
Carl Ludvig Studsgaard,
havde
allerede fra 1875 virket ved Hospitalet som Overlæge ved dettes femte Afdeling; ogsaa han vandt ved
at træde i
Holmers
Fodspor Anerkendelse for sin
store Omhu og Dygtighed, uden at han dog brød
Bane for noget egentlig nyt. Men han havde allerede under Krigen 1864 som Operatør ved Lasaret-
terne paa Augustenborg og Hvedholm vundet Navn
som en behændig og dristig — nogle mente noget
for dristig — Operatør. Mest beundrede man hans
Koldblodighed og uforstyrrelige Ro; hans tekniske
Færdighed vandt ham Beundrere i hele Evropa.
Han døde i 1899 midt under sin Gerning, 69 Aar
gammel.
Endnu en betydelig Kirurg skal her nævnes; det
er Professor
Peter Axel Thorvald Iversen,
der paa
en Maade var
Holmers
Elev og ved dennes Død
overtog Studsgaards Afdeling. Han uddannede en
hel Stab af dygtige Læger og Sygeplejersker, som
han med stor Myndighed og organisatorisk Evne
satte ind i de mest minutiøse Detailler i enhver Operation, saa at han i Spidsen for disse stod som uovertruffen i Snarraadighed og Dristighed. Vel brød
heller ikke han nye Baner, men hans kliniske Afhandlinger var saa friske, saa fyldte af egne Erfaringer og Fordybelse i Æmnerne, at Udlandet ogsaa