![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0121.jpg)
117
Hans Skæbne viser, at han arbejdede med stor Opofrelse og beundringsværdig Tilsidesættelse af Hensynet til sit eget Vel. I hans Nekrolog siger Medicinalhistorikeren
Jul. Petersen
om ham, at han vel
var noget tung og langsom, men han dyrkede sin
Specialvidenskab med Trofasthed og Alvor, og hvad
han manglede fra Naturens Haand, erstattede han
ved sin Grundighed, Omhyggelighed og Soliditet, og
sine dygtige Indsigter som Kirurg og Operatør viste
han tilfulde i sin Stilling som Overkirurg for Landets største Sygeafdeling, hvor han var skattet baade
af sine Patienter og Elever.
Under
Withusens
Sygdom traadte hans Reservekirurg, den stille og beskedne
Valdemar Holmer,
der blev hans Efterfølger, til som fungerende Overkirurg. Han havde paa dette Tidspunkt mest ad
Selvhjælpens Vej søgt at fuldkommengøre sin Uddannelse; men han følte sig paa det nævnte Tidspunkt ikke fuldt ud sikker, men experimenterede
bestandig, og det var hans Princip aldrig at offentliggøre noget Resultat af nye Behandlinger, som han
ikke paa Forhaand følte sig helt sikker paa. Derved gik han Glip af Æren, som tilkom ham for at
være den første, der indførte den
Listerske
Antiseptik i Danmark, det første Land udenfor England,
hvor denne nu verdensanerkendte Metode, der til
at begynde med i det øvrige Evropa mødtes af Lægerne med Skepsis og Kulde, blev prøvet.
Hidtil har man tilskrevet Professor ved Frederiks
Hospital
Mathias Hieronymus Saxtorph
Æren for
at være den første kirurgiske Avtoritet, der fulgte
Lister,
hvad denne selv ogsaa troede, han var, hvilket fremgaar af Breve,
Lister
skrev til ham. Sagen
var, at
Saxtorph
allerede i 1870 i det store engelske
Tidsskrift »The Lancet« offentlig ydede den Listerske Metode sin Tilslutning, men Holmer havde faktisk den Gang allerede i to Aar anvendt og experi-
8*