118 / 131
114
skaffet af Vejen, men man maa erindre, at de, der
saares og kvæstes i en belejret By, kommer ikke
som paa en almindelig Valplads til at ligge fjernt fra
dem, der elsker dem og vil værne dem. De lider i
eller ved deres Hjem, dér, hvor deres Hustruer og
Børn hjælpeløse maa se paa Rædslerne.
Saa rejser sig ganske naturligt Kravet i Menneskenes Hjerter om, at der skal gøres noget fra den
Stats Side, for hvis Skyld de lider og maaske dør,
for at lindre Smerterne; derfor faar vi i 1659 baade
et Sø- og et Landkvæsthus, hvor man efter fattig
Evne yder fornøden Hjælp.
Det er imidlertid forfærdeligt at tænke sig, at en
By af Københavns Størrelse faar sit første egentlige
Hospital, det kongelige Frederiks Hospital i Bredgade, hvortil der senere føjes Fødselsstiftelse og chi-
rurgisk Akademi, saa sent som i 1757. Det er indtil
1769 Byens eneste Hospital, som endda er ret fornemt, dyrt og eksklusivt, og det bredere og lavere
Lag af Befolkningen henvises derpaa til det i nævnte
Aar indrettede Almindeligt Hospital.
Der skulde en alvorlig Forskrækkelse til for at
ruske Byens Myndigheder op af deres mærkværdige
Kortsyn og Ligegladhed. Det skete først i vore egne
Fædres Tid, da Koleraen skræmmede dem op og
med brutal Kraft ruskede de ansvarsløse vaagne.
Frederiks Hospital var da det bedst indrettede,
og det var sat i Stand efter Mønstre fra det attende
Aarhundredes Berliner-, Westminster- og Stockholmer-Hospitaler, der da var forældede, og det var
desuden et Rigshospital, ikke Byens. Endelig besluttede da Byens vise Fædre sig i 1854 til at nedsætte et Udvalg, en Kommission, til at overveje Muligheden af en hurtig Tilvejebringelse af et Kommunehospital. Det gik, som det gamle Ord siger,
at naar Fanden helst ikke vil have en god Sag lam
met, nedsætter han en Kommission, saa at Sagen