42 / 131
3 8
Ejendomme, enhver, der f. Eks. har beundret de
dejlige Gibslofter paa Førslevgaard, vil forstaa, at
han ogsaa har udstyret Blaagaard pragtfuldt; men
hvor
Støvlet-Kcitrine
kom med sin vilde Horde, ram
ponerede og itubrød hun alt, hvad hun kom i Nær
heden af, Malerier, Lofter, Møbler og Vægge, og
den drukne Skare, der med Kongen i Spidsen fulgte
hendes Parole, lystrede kun altfor villigt, medens
Holclc
som Herlighedens nominelle Ejer saa sm i
lende til; det var jo ikke hans Ejendele, det gik ud
over; det var jo lige meget, naar bare Kongen mo
rede sig og betalte!
Efter at den kongelige Unaade havde ramt
Holck,
trak han sig tilbage til sine Godser
Eckhof og Bor
des holm
i Holsten; han opnaaede ogsaa i 1789 at
blive Amtmand over
Kiels, Cronshagens
og
Bordes
holms
Amter, og paa sine ældre Dage levede han
som en Patriark stille og tilbagetrukken her, elsket
og æret af sin Familie og sine undergivne, fordi han
var en munter og godmodig Herre, hvis landlige
Idyl kun forstyrredes af hans Ungdoms Kreditorer,
der ikke lod ham i Fred, før han døde. Den danske
Diplomat
Johan Georg Rist,
der som Privatsekretær
hos
Grev Schimmelmann
traf ham i Iviel i 1797,
skildrer ham som Typen paa en fuldendt Kavaller
fra Frederik den Femtes og Christian den Syvendes
letsindige Hoffer, en Type, der den Gang allerede
hørte til Sjældenhederne. Han døde d. 7. December
1800 paa Eckhof, og hans senere Biografer har søgt
at dømme ham mildt, idet de hævder, at der næppe
fandtes Ondskab hos ham; men Hovedtrækkene i
hans Karakter var en utrolig Lethed og en grænse
løs Godmodighed.
Man kan imidlertid ogsaa være for blødsøden i
sin Dom over afdøde; vore tidligere Historikere har
haft en altfor stor og ofte for den historiske Sand
hed misvisende Tilbøjelighed hertil. For sit For