38 / 131
84
T id efter m in Fader lod en L indeløvhytte i sin Have
om hygg e for at bygge et muret Lysthu s, at drikke
Kaffe i om Somm eren, i Stedet. *)
M ellem h in e blaagaard ske Erindringer, af hvilke
endnu ad sk illige lever hos m ig, vil jeg her anføre
et Par, fordi de hver paa sin Maade forekomm er
m ig at have noget karakteristisk . En E fterm iddag
gik jeg i H aven m ed m in Fader i en af de store
Alléer og havd e paa Drengevis en Kvist i Haanden,
m ed hv ilk en jeg gav en af Lejerens, daværende
Statsm inister
Rosenkrcindses
Jagthunde, hvo ra f han,
efter T id ens Skik, havde mange, et Smæk. Hunden,
en stor, hvid H øn sehund m ed brune Øren, som jeg
i dette Ø jeblik synes at kunn e se for m ig endnu,
satte sine Forben paa m ine Skuldere, kastede m ig
over Ende og blev staaende over m ig. Paa m it Vræl
kom m in Fader til, jog Hunden bort og hjalp m ig
op, m en gav m ig derpaa en dygtig Irettesæ ttelse og
forehold t m ig, at, dersom Hunden ikke havd e været
bedre end jeg, kunde den have skam bid t m ig, en
Lærdom , der uden Tvivl ikke har haft lid en Del i
den M odbydelighed, jeg stedse selv har ha ft for at
m ishand le Dyr og for at se dem m ishand led e.
Af en helt anden Natur er næste Anekdote, m en
der og, mener jeg, har sit karak teristiske. Det var
gerne Skik, at vi om Søndag E fterm iddag efter at
have drukket Kaffe kørte en Tur m ed
L y n e s
v e l
bekendte graa Heste, som efter ældre Dages Skik
en stor H und løb ved Siden af. En sm uk E fter
m iddag, da Vognen var kørt frem , og jeg var løbet
*) D enne R espekt for og Kæ rlighed til gam le T ræ er be
varede R ahbek lige til sin Død. Som b ek en d t v a r Vejen i
B akkehusalleen og Stedets Have navnlig om V interen u frem
komm elig som et b un dløst M orads; Solen k u n d e ikke træ nge
ned og tø rre den. Man foreslog da R ahbek at lade de fire
store P op ler udenfor H uset fæ lde; m en da blev h an vred og
sagde, at h an vilde komm e igen og spøge, hvis nogen vovede
at røre dem efter h ans Død.