29
var desuden en ædel, uegennyttig og trofast Karak
ter m ed alvorlige og dybe Interesser og en v irk e
lig from Mand. Han understøttede V idenskaberne;
navn lig hjalp han H istorikeren
Han s Gram, H o l
bergs
sam tid ige, til at skabe sit berøm te B ibliotek.
Men han var ogsaa praktisk; han styrede sine v id t
strakte Godser dygtigt og var en ivrig Deltager i
og i lang T id Præ sident for saa vel det asiatiske
som det v estind isk -gu in eisk e Kompagni.
T il at b egynd e m ed var F o rho ld et m ellem
Piessen
og
Christian den Sjette
ovenud ven skab eligt; men
skøn t P iessen selv, som sagt, var dybt religiøs, kund e
han ikk e gaa m ed til den nye P ietism es Intolerance,
og han erhvervede sig derved en dødelig F jende i
D ronn ing
Sofie Magdalene,
som satte ondt for ham
hos Kongen.
P iessen
var en stejl og stolt Adels
m and, der ikk e var bange for at sige Kongen sin
M ening lige ud ; Kong
Christian
derim od ynd ede, at
han s Adelsmænd iagttog en mere »submis« Tone,
og
P iessen
tog derfor den 27. April 1733 sin Afsked
fra K onseillet; da Kongen stadig siden ansaa ham
som Fører for en »Bande«, der rettede sine Kræfter
im od ham , fratog han uden videre
Piessen
hans
Pen sion , og han kom aldrig mere i Statstjeneste.
Han levede B esten af sit L iv for Ledelsen af sine
Godser; han ejede
Førslevgaa rd , Ha rrested, Gun-
d er s tø vh o lm , Saltø, Ka stru p , Fuglebjærg
og
F o d b y
paa Sjæ lland og
D ronn in g lund
i Jylland.
Han interesserede sig ikke m eget for Landbo
reformerne; derim od var han ivrig for Skoleunder
v isn ingen hos sine Bønder og oprettede hele 16 A l
m ueskoler, som han selv kon trollerede ved sine sta
dige Besøg; han var i høj Grad godgørende, var
ugift og døde d. 30. Januar 1758.
B laagaard
kund e saaledes ikke være komm et i
bedre Hænder end
Piessens.
Selvfølgelig var Gaar-
den ham ikk e stor nok, han købte Grund helt til