29 / 131
D enne Prins
Carl
var ikk e nogen betydelig P er
sonligh ed; til Trods for, at han fik m ange T itler og
Embeder, var han egen tlig kun en jævn, rolig Gods
ejer, der tilbragte sin T id m ed at jage og ride, læse
i p ietistisk e Bøger, sy sle m ed Guldmageriet og H av e
kunsten , og dette har »Prinsens Have«, som m an
ogsaa kald te B laagaard, sikkert nyd t godt af i rigt
Maal. For øvrigt var han god m od sine Bønder og
kom godt ud af det m ed sin Broder, Kongen, der
regnede ham for en stor Ubetyd eligh ed , der var
fu ld stændig i Lomm en paa sin Hofm ester, den se
nere Minister
Carl Ado lf P ie ssen ,
og det i den Grad,
at Kongen en Gang i Spøg sagde: »Der komm er
Prins P less
m ed m in Broder
Carl.«
Hoffet, der fø r
tes paa B laagaard, og hvortil P rin sen s Søster
Soph ie
Hedevig ,
en m eget strængt pietistisk Dam e, sluttede
sig, var gan ske vist lille, m en yderst forn em t og til
bagetrukken t. P rin sen havd e 47 Personer til sin
Opvartning, P rin sessen 23, og der spistes paa Sølv.
Skønt Prins
Carl
var en af Naturen godm odig
Mand, lod han sig dog af sin Søster, der havde
m eget strænge Principper, oph id se i den Grad im od
Kong
Frederik ,
fordi denne havd e taget
Anna Soph ie
R e v e n tlow
til Dronn ing, at han brød m ed H offet og
forlod B laagaard samm en m ed Søsteren for sam
m en m ed hend e og den uundværlige P iessen at føre
Hus fjernt fra H oved stad en paa sit Gods V emm e
tofte. Siden lod han sig, svag af Karakter, som han
var, forsone m ed Kongen og
Anna Soph ie
og nedlod
sig endda til at staa Fadder til et af h end es Børn
m ed Kongen. Ved sin Død i 1729 havd e han testa
menteret
Soph ie H e de vig
B laagaard.
Medens denne Gaard var i Kongens Sød skendes
Eje, ind traf der i 1716 en B egivenhed , der vakte
stort Røre i København;
Cza r P eter den Store,
der
havd e lovet D anm ark Pljælp m od
Ka rl den To lvte,
kom m ed Czarina, den senere
Ka tha rina den Første,