25 / 131
2 1
stion laa her i 1659. Man kan m ene om denne
Eventyrer,
F red erik den Tredies
og
Christian den
Fem tes
Ynd lingshofsnog, hvad m an vil, m an kan
rolig give ham det tunge Ansvar for, at D anm ark s
m aaske betydeligste Statsmand,
Griffenfeld,
blev
styrtet; m en eet m aa man lade ham ; m odigt og tap
pert forsvarede han netop ved Hanetaarnet i Sp id
sen for Kongens L ivkorps sin By under Sven sker-
H anetaarnet.
1874
—
75
. (Overlæge Halks Samling.)
krigen, og skøn t han, da han saa tilbage paa sit
Liv, m edens han laa paa sit Dødsleje og gik sit
Synderegister igennem , m ed en vis Selvironi sagde:
»Ich habe m ich nimm er in der W elt fur etwas ge-
furchtet«, saa tjente det ham m aask e denne ene
Gang til Ære, da han fra Hanetaarnet viste, at han
heller ikke veg tilbage for noget i Krigstid.
Hvorfor maatte vi dog ikke beholde det Ilan e-
taarn? Det laa jo frit ved Nørretorv og kunde kun
pyn te, ikke skæmm e det gam le »Klude-Torv« paa
nogen som helst Maade.
2*