23 / 131
19
firmeres
0111
Søndagen; hendes Tøj sku lde stryges;
m en m an passede ikke paa m ed Jernene; der gik
Ild i Tøjet, og Møllen brændte.
Hunæu s’
berøm te B illede fra Volden im od Øst
Store B ededagsaften m ed Portræ tterne af Prins
Fe r
d inand
og Prin sesse
Caroline, Chr. W in th e r
o. fl.
andre hænger jo nu paa Kunstmuseet, og dets H i
storie er m orsom derved, at den D am e, der er
frem stillet spad serende m ed den jød iske Agent
Phi-
lipson
under Armen, en Mand, der ju st ikk e var
bekendt for sine Dyders Skyld, ikke havd e faaet
sin Gemals T illad else til at lade sig afbilde m ed ham ,
hvorfor han blev saa rasende paa Kunstneren, at
han — købte B illedet.
Men at der ogsaa fandtes et levende, m aask e mere
folkelig præget Liv paa Nørrevold St. Bededags A f
ten, derom vidner et langt mere ukendt, m en lige
saa fornøjeligt Arbejde af
B e rnh a rd Olsen
fra 1868,
som her er gengivet.
Men gem te de gam le Volde paa Minder om Livet
paa dem og Kampen om dem og fra dem , saa havde
de i — ja, det lyder m aask e som en daarlig Brander!
— deres Indvolde mærkelige Spor fra h in e Tider,
da B y en første Gang blev Fæ stning, som ikk e n ø je
des m ed Mure, m en ogsaa brugte P lanker og Jord
til at skærme udadtil og Taarne, genn em hvilke
m an indefra fik let Vej ud. De æ ldste Rester af
disse ejendomm elige Fortidsm inder — fra det 13de
Aarhundrede — dækkede man over, da Voldene blev
lagte under Christian den Fjerde; for den moderne
Krigsførelse var de ingen ting værd; m en m an havde
dog den Gang P ietet nok til at lade disse gam le
Taarne staa; da vi rev Voldene ned i 60 ’erne og
70’erne, fjernedes brutalt alt, hvad der laa i Vejen
for at gøre B yen saa grim som muligt. Af Vanvare
skaanede m an ganske vist Jarmers Taarnets Ruiner
paa H jørnet a f Vester- og Nørrevold; men da man