24 / 131
2 0
i 1874 ved A fdækningen af Nørrevold ud for Lars-
lejstræde stødte paa m eget vel ved ligehold te L ev
ninger af det saakald te Hanetaarn, m idd elalderligt
rom an tiske som de var, især naar m an saa dem i
Maaneskin — skønnere Syn har vi kun ha ft i Kø
b enhavn af Marmorkirken, inden det lykk ed es
T ie t
gen
at faa den færdig — , rev m an dem brutalt ned
og anbragte til »Minde« derom en Rundkreds af
Store B ededagsaften paa Volden ved N ørreport.
(Carl C. C hristensens Sam ling.)
Sten i Brolægningen, som faar den m indre vel in
struerede Beskuer til at tro, at der egen tlig her fin
des en Aabning til et af de Rør, der takk et være
Am b ts
Snille gjorde vor By til m aask e den bedst
kloak -forsyn ed e i Evropa.
Og dog var Hanetaarnet foruden at være sm uk t
tillige et Minde fra D ronn ing
Ph ilip pas
Tid, da vi
sloges derfra m od vore F jender, og det fik senere
en fornyet B erømm else derved, at — ved et mæ rk
værdigt Samm entræ f af L yd lighed —
H a lm s
Ba-