32 / 131
2 8
Jom friiekloster; sine varm e F ølelser overfor
v. Pies
sen
dokum en terede hun derved, at hun ved et Gave
brev af 9. Maj 1732 skænkede ham B laagaard, lig e
som hun testam en terede ham et Sølvtaffel og en
Sølvbu ffet. P iessen vilde af H en syn til F o lk esn ak
ken ikk e tage im od B laagaard i P rinsessens levende
Live; m en saa blev Kong
Christian den S jette
vred
og befalede ham at overtage Gaarden, som herm ed
gled ud af kongeligt Eje.
Det bliver derfor nu nødvend igt at stifte nøjere
Bekendtskab m ed denne B laagaards mærkeligste,
paa en Maade ogsaa betydeligste Ejer, som ogsaa
var den, der gav Lystejendomm en dens endelige
Præg.
Carl Ado lph v. Piessen
var født i 1678, og efter
at han havde foretaget de for Datiden s unge Adels-
mænd sædvanlige Uddannelsesrejser i Udlandet,
blev han, som vi har set, nært knyttet til Prins
Carls
og Prinsesse
Soph ie Hedevigs
Hof. Da han i Stri
den havde taget stærkt Parti im od
Anna Sofie Re-
ven tlow ,
frygtede Kong
Frederik den F jerde
for, at
han ved han s Død sku lde faa stor Magt og staa
Anna Sofie
haardt imod, hvorfor han gjorde alt for
at stemm e P iessen blidere. Der er noget forund er
ligt rørende i det bekendte Optrin d. 11. Oktober
1730, da den døende En evo ld skong e kaldte
P iessen
op til sin Seng og, idet han hængte E lefan tordenen s
Baand om han s Hals, inderlig bad ham skærme
D ronn ingen og hendes Børn mod deres mægtige
F jender.
Piessen
tog im od E lefan ten; m en han hold t ikke
sit Løfte, han var tværtimod »stadig
Anna Sofie
lige
gram«. Derfor gjorde
Christian den Sjette
ham og
saa til Medlem af Kon seillet og til O verkamm er
herre ved Hoffet, og det siges om han s V irksomhed,
at han var en mere end alm indelig begavet Mand
med rig D ann else og udmærkede Talegaver. Han