36 / 131
32
bidrog til at drage Guds V elsignelse ned over deres
H u s og holde den fast dertil.«
D enn e jyd sk e »U ldbonde«, som han s Uvenner,
da han var naaet til Velmagt, ynd ede haan ligt at
kalde ham , har sikkert været en hyggelig og god
Patriark i sin Slægt; han har aldrig extravageret,
m en levet sit solide borgerlige Liv i Gemytlighed.
H erom vidner
Rah b e k ,
naar han fortæ ller om sine
Foræ ldres mun tre Selskab sliv, hvor der sam ledes en
fornøjelig Kreds om dem i samm e glade Stemning;
især kom gam le
K n u d L yn e ,
der efter D agens Møje
og Byrde nok gad forslaa A ftenen i et godt Lag og
ved et godt Glas Vin.
L y n e
havde to aarlige Højtideligheder, nem lig een
Gang om V interen at komm e paa Kom edie og een
Gang om Somm eren til Skoven, ø: til K ilden.
T il Kom edien tog han en hel Loge og inviterede
de nærmeste Om gangsvenner med, som da efter
Forestillingen, der var tidlig forbi, fu lgte m ed hjem
»paa et Stykke Smørrebrød. Naar saa det var for-
tæret, drak m an Punch, og naar de lid t fjernere
Gæster var taget hjem , sagde
K n u d L y n e
gem ytligt
til gam le
Rahb ek :
Nu,
Rahbek !
nu er de paa Døren,
lad os to nu faa os noget at drikke!« hvorpaa de
satte sig i god Ro til at ryge deres Piber, hvortil
de drak ikke m indre end fire F lask er Vin; dette
var m aaske lovlig meget; m en
L y n e
havd e af sin
Stedbroder, den før om talte Generalkrigskomm issær,
faaet den noget mærkelige Leveregel, at, dersom han
ikke lærte at drikke, blev der aldrig noget af ham .
K n u d L y n e
havde ogsaa m ange m orsomm e »Sprich-
Avorter«; naar han satte sig til Bords for at drikke,
sagde han til Konen: »Der er en R ing om Maanen,
Morlille, det betyder vaadt!«
Om
Rlaagaard,
da
K n u d L y n e
købte den, siger
Rah b ek :
»Onkel L y n e
havd e køb t B laagaard, et Sted, om