Previous Page  11 / 124 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 11 / 124 Next Page
Page Background

4

Lønnen blev forbedret. En Brandmand paa yngste (Gage) Løn

kom op paa en Dagløn af 2 Kr. 10 Øre, andet Løntrin 2 Kr. 30 Øre,

tredie Løntrin 2 Kr. 50 Kr., men samtidig bestemtes, at man

fremtidig ikke havde Krav paa Betaling for Fridagsarbejde.

Hvad Magistraten gav med den ene Haand, tog den tilbage med

den anden, og nogen økonomisk Gevinst af denne Lønreform

havde Brandfolkene ikke.

Lønnen var nu delt i 3 Løntrin

(imod 2 før Lønreformen) og betød en yderligere Klasseficering

af Mandskabet. Ledelsen havde Bestemmelsesret over, hvornaar

en Mand kunde oprykkes til næste Løntrin, og den benyttede

denne Ret paa den mest vilkaarlige Maade.

Resultatet blev

en udstrakt Grad af Øjentjeneri, Servilitet overfor de Overordnede,

fordi det var en Nødvendighed, hvis man vilde gøre sig Haab

om at blive bemærket og paa den Maade tjene sig op paa næste

Løntrin. At ovennævnte Forhold ikke virkede fremmende paa

Kammeratskabet og Sammenholdet er indlysende, dette benyttede

Ledelsen sig af i høj Grad og Brandfolkene kom derved under

et Aag saa tungt, at de tilsidst sank ned i den rene Sløvheds-

tilstand.

I 1890 forbedredes Lønnen atter, og det fremgaar

af Regulativet af 1890 at, af Brandfolkene lønnes 33 med

3 Kr. daglig, 33 med 2 Kr. 80 Øre og 66 med 2 Kr'. 60 Øre;

Kuskene og Hornblæserne lønnes med 2 Kr. 40 Øre daglig.

Magistraten inddrog ved samme Lejlighed den Betaling for

Teatertjenesterne, som en stor Del af Brandmændene havde

oppebaaret indtil da, og lod ganske rolig denne Indtægt indgaa

i Kommunens Kasse.

Den økonomiske Gevinst ved Lønreformen blev derfor ikke

særlig mærkbar for dem, som udførte denne Tjeneste, medens

den for de øvrige i Korpset ansatte, maa siges at have været

taaleligt efter Datidens Forhold, og bevirkede da ogsaa, at

mange dygtige Haandværkere søgte over i Korpset. De unge

Brandfolk, der gennem deres Profession var indforstaaet med

Nødvendigheden af faglig Sammenhold, agiterede for Dannelsen

af en Fagforening; men endnu var Tiden ikke inde for denne

Plans Gennemførelse.

Afgangen fra Korpset var kun ringe og

de gamle Brandfolk var saa nedtrykte i den militære Diciplin,

at de end ikke turde drøfte Muligheden af en saadan Tankes

Gennemførelse.