2
Lovens § 4, som er den egentlige Rettesnor for det faste
Brandmandskab lyder saaledes:
„De nærmere Regler angaaende Over- og Underbefalings-
mændenes Lønning og Pensionering, angaaende Mandskabets
Antagelse, Afskedigelse og Lønning samt angaaende Brand
væsenets fremtidige Materiel, fastsættes ved et af Københavns
Kommunalbestyrelse vedtaget og af Justitsministeriet stadfæstet
Regulativ.
Samtlige Befalingsmænds og Mandskabets Tjenesteforhold
ordnes ved Instrukser, der udfærdiges af Magistraten.
Forseelser mod Regulativet eller Instrukserne fra de lønnede
Befalingsmænds og det lønnede Mandskabs Side, kunne af Ma
gistraten straffes med Lønningsafkortning, Bøder indtil 20 Rd.
eller Suspension indtil 2 Maaneder“ .
Denne Lovparagraf bliver bragt i Anvendelse den Dag i Dag.
Det er ikke uden Interesse at gennemgaa nogle af Punkterne
i Regulativet af 1870 for at kunne danne sig et Billede af de
Forhold, hvorunder vore tidligere Kolleger levede, og som slut
telig var en medvirkende Aarsag til Dannelsen af „Brandfolkenes
Organisation“ .
Ved Reorganisationen oprettedes 8 nye Brandvagter, ikke
saaledes, at Kommunen lod bygge særlige for dette Formaal
indrettede Brandstationer, man indrettede en Brandvagt ligesaa-
vel i en Kælder som andet Steds, og for dem alle galdt, at de
var smaa, snavsede, uhyggelige og i høj Grad uhygiejniske. I
enkelte af disse Vagter fandtes kun et Rum, o g her spiste, sov
og arbejdede det tjenstgørende Mandskab i 48 Timer ad Gangen.
Arbejdet blev der, særlig Skomagerarbejde, men ogsaa andre
Professioner dreves. Dette var i høj Grad paakrævet, thi Lønnen
var lille og langt fra tilstrækkelig for at subsistere. At Kommunal
bestyrelse og Ledelse regnede med den paa Vagterne indtjente
Bifortjeneste som et Supplement til Lønnen er givet, thi det blev
stillet som et Krav for Antagelse i Korpset, at man var Profes-
sionist, f. Eks. Skomager, Sadelmager eller lignende. Man kan
saa omtrent tænke sig til, hvorledes Atmosfæren har været i et
saadant Kælderrum, hvor 5 å 6 Mand sad og reparerede gamle
Transtøvler og andet Fodtøj og hvor hyggelige disse Rum eller
Lokaler har været til Spise- og Soverum. Naa — men med
Soverum var det heller ikke meget bevendt, thi vore „Forfædre“