BrandfolkenesOrganisation25Aar

Ledelsen som Opsætsighed eller Insubordination, og førte som

Regel til store Ubehageligheder for Vedkommende.

I Aaret 1892 blev Hovedbrandstationen taget i Brug. Dette

var ikke alene et stort Fremskridt for Korpset, men de enkelte

fik Øjnene op for, hvor langt nede man egentlig havde været

og linder hvilke daarlige sanitære og moralske Forhold man

havde levet. Denne Brandstation, hvor der var højt til Loftet,

vidt til Væggene, saavel i Opholdslokaler som i Sovelokaler, var

det daglige Diskussionsemne og man var klar over, at saadan

burde det være over alt paa Brandstationer og Vagter, og hvor

underligt det lyder, blev det nye en Drivfjeder fremad mod

bedre Forhold gennen en Organisation. Dog trods megen Agi

tation og god Vilje fra mange Brandfolks Side, var Tiden endnu

ikke inde, mange var bange for Konsekvenserne, talte om det

i Krogene, men var bange for at træde offentlig frem. Tiden

gik og i 1895 udstedtes det nye „Tjenestereglement for Køben

havns Brandvæsen“ . Dette var en meget omfangsrig Bog paa

162 Sider, og naturligvis skaaret over nøjagtig den samme Læst

som „Lærebog for Hærens Menige“ , de vigtigste Paragraffer var

endda Ord til andet det samme.

Da en meget stor Del af Organisationens yngre Medlemmer

intet kender til dette Regulativ, skal man i et særligt Afsnit

omtalte disse Regulativer, Instrukser og stærkt benyttede Korps

befalinger.

Foruden Diciplinære- og Straffebestemmelser, indeholdt det

Anvisning paa hvorledes man skulde børste sit Tøj, pudse sine

Knapper, rense sine Støvler, i det hele taget omfattede dette

Tjenesteregulativ et saadant Utal af Smaating og Instrukser, som

man formente var nødvendig for at haandhæve en stræng Dici-

plin. Straffebestemmelserne blev brugt i en endogsaa meget

udstrakt Grad og for de latterligste Forseelser, man veg ikke

tilbage for at idømme Straffe, som over Hovedet ingen som

helst Hjemmel havde i Regulativet. Korporlig Overlast er fore

kommet i enkelte Tilfælde. En yndet Fremgangsmaade var at

straffe Hustruen for Mandens Forseelse. Det skete ved at nægte

Brandmanden Middagsorlov, saa Hustruen maatte, efter først at

have ventet til om Aftenen, idet Manden jo eventuelt kunde

være forhindret ved Udrykning, gaa fra sit Hjem og sine Børn

for bringe Manden sin Middagsmad og Mad til Dagen efter.