Tiden før Organisationen og Organisationens
Dannelse.
U
nder Frederik den Sjette havde Byen et eget Brandkorps,
der dels bestod af Murer-, Tømrer- og Smedesvende, dels
af lønnede Folk, de saakaldte sorte Brandsvende, opkaldte efter
deres sorte Kitler. Dets Officerer, for det meste Laugsmestre
af de nævnte Professioner, havde graa Uniform med sort Be
sætning og en gul Fjer i den sorte trekantede Hat.
Bryggere, Bagere og andre Handlende, der havde Heste,
maatte sende forspændte Sluffer med Vandtønder, og Husejerne
i Nærheden af Brandstedet vare pligtige til at sætte store Kar
med Vand ud paa Gaden. Det var ikke sjældent at en eller
anden nysgærrig Tilskuer, der ved Ildebrand indfandt sig i
Mængden, af Politiet blev presset til at pumpe Vand af Gade
posten. Derved opnaaedes i al Fald, at de fleste holdt sig i
ærbødig Afstand fra Brandstedet, og ikke ved at trænge paa,
vare til Hinder for Slukningen. Ildebrand forkyndtes om Dagen
ved Kirkeklokkernes Klemten, og man kunde efter Slagenes Antal
erfare, i hvilket Kvarter af Byen Ilden var udbrudt. Om Natten
gjorte Vægterne Allarm med Piber og Brandraab. Tog Ilden
et større Omfang gik Allarmtrommen, og i saa Tilfælde skulde
en Afdeling af Borgervæbningen møde, for at holde Orden paa
Brandstedet. Saaledes var Forholdene indtil 1870.
Ved Lov af 15. Maj 1868 vedtoges at reorganisere Københavns
Brandvæsen og henlægge denne Institution under Københavns
Magistrat. Efter Lovens § 4, 5 og 7 udfærdigedes et „Regulativ
for Københavns Brandvæsen“ , dette stadfæstedes af Justitsmini
steren d. 21 Juni 1870.