21 / 124
14
At en Forandring i de her fremførte Forhold er rimelig og
og ikke noget ubilligt Forlangende fra vor Side haabe vi maa
blive indrømmet.
Man vedtog ubrødelig Sammenhold indtil disse Krav var
gennemførte.
Hurtigere end ventet skulde man faa Brug for dette Sammen
hold, thi nu brød Krigen for Alvor løs imod Organisationen og
dennes Tillidsmænd. Kort efter sidst afholdte Generalforsamling
blev Formand Carstensen igen opsagt til Fratrædelse fra sin
Plads til 1. Oktober og denne Gang gav man ham en Følgesvend,
idet ogsaa 42 Sonne fik sin Opsigelse.
Grunden til Carstensens Opsigelse var en Rapport til Brand
chefen fra Sprøjtefører Martinsen, og hvori Carstensen beskyldtes
for at have udvist daarligt Kammeratskab. Med det daarlige
Kammeratskab forholdt det sig saaledes, Carstensen havde,
maaske lidt vel ivrigt, bebrejdet en Kollega, at denne ikke til
sluttede sig sin Organisation, og noget saa formasteligt maatte
selvfølgelig ikke finde Sted. Sonne var opsagt fordi Ledelsen
pludselig formente, at han var en daarlig Brandmand som man
ikke kunne forsvare at have i Korpset. Dette var en Paastand,
thi i Realiteten var Slaget rettet imod Organisationen, hvad
heller ingen Mand var i Tvivl om, hvorfor Generalforsamlingen
indkaldtes til den 8.— 10. September med Dagsordenen: A f
skedigelserne. Her vedtoges at overgive Sagen til „Dansk Ar
bejdsmandsforbund" samt, at man eventuelt vilde gaa ud i en
Strejke for at værne og bevare Organisationen, om det skulde
vise sig at være nødvendig. En af Lyngsie stillet Resolution
saalydende vedtoges:
„Forsamlingen erklærer, at de senere Dages Afskedigelser,
Motiveringen og Maaden de er skete paa er en Trudsel om
successive Afskedigelser af hele det nuværende Mandskab. Der
forlanges derfor Garantier fra Korpsets Lederes Side mod slige
Forholds Fortsættelse. Ydes saadanne Garantier ikke, anser
Mandskabet det for lige saa heldigt selv at tage deres Afsked.“
„Dansk Arbejdsmandsforbund“ førte Sagen om Afskedigelserne,
og Lyngsie som den Gang var Repræsentant for Horsenskredsen
i Folketinget, søgte, dels ved Henvendelse til Brandvæsenets
Ledelse, dels ved Henvendelse til Borgmester Øllgaard, at faa
Afskedigelserne annulerede, men dette viste sig umuligt. I Borger