19
Den første Lønkamp.
Da man nu var naaet saa vidt at Organisationsretten var
anerkendt, indsendte man man hurtigt gennem Brandchefen det
foranstaaende Lønandragende til Kommunalbestyrelsen, og sam
tidig lod Organisationen Ordlyden heraf tilstille samtlige Borger
repræsentanter og den arbejdervenlige Presse. Det var ikke
saa ganske let at faa det daværende Flertal i Borgerrepræsen
tationen til at interessere sig for en Forbedring af nogle under
ordnede Tjenestemænds Lønforhold. Den eneste Støtte man
fik, var fra den lille socialdemokratiske Gruppe med J. Jensen
(den nuværende Borgmester) og K. M. Klausen i Spidsen. Disse
Mænd talte meget varmt for at faa noget ud af Sagen, men
Andragendet blev henvist til et Udvalg, som fik Borgmester
Borup til Formand, og han indkaldte aldrig Udvalget til Møde.
Først midt i Vinteren blev der efter et meget stærkt Pres fra
J. Jensens Side afholdt et Udvalgsmøde, og paa dette nedsattes
et Underudvalg, som kom til at bestaa af Borgmester Øllgaard
som Formand, Rostrup og K. M. Klausen. Dette Underudvalg
udregnede, at for at gennemføre Brandfolkenes Krav krævedes
en Udgift af 118,000 Kr., og der var naturligvis ingen Udsigt
til at faa Bevillingsmyndighederne med hertil. Der blev saa
afholdt et Gruppemøde af den samlede Opposition. Socialdemo
kraterne og de Liberale, hvor K. M. Klausen fik Bemyndigelse
til at søge gennemført et Løntillæg paa 61,000 Kr.
Vinteren gik uden at man kom Sagens Løsning nærmere, og
tidlig paa Foraaret 1899 skete det store Overfald paa den danske
Arbejderstand, den store Lock-out, som omfattede ca. 40000 Ar
bejdere. Under denne gigantiske Styrkeprøve mellem Kapital og
Arbejde, var der selvsagt ingen, der beskæftigede sig med saa-