Previous Page  30 / 124 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 30 / 124 Next Page
Page Background

23

fremkom Borgmesteren med en meget indtrængende Henstilling

til Rosenvinge-Sørensen, om at tilbageholde Opsigelserne endnu

et Stykke Tid. Uden at forespørge, eller blot saa meget som

at meddele Organisationens Tillidsmænd noget herom, gik han

ind herpaa, og inden man fik Klarhed herom, var det forsent,

Opsigelserne kunde ikke indgives saa betids, at Arbejdet kunde

standses 1. Marts.

Som Forklaring til ovennævnte Fremgangsmaade tjener, at

Rosenvinge-Sørensen allerede paa daværende Tidspunkt var meget

langt ude paa den Vej, der senere førte til hans Fald.

Der blev imidlertid igen forhandlet og man enedes om at

nedsætte et Underudvalg. Dette kom til at bestaa af 2 Repræ­

sentanter for Kommunalbestyrelsen, d’Hrr. K. M. Klausen og

O. Johansen, og 2 Repræsentanter fra Organisationen, nemlig

Juel-Nielsen og 25 Petersen. Under et Udvalgsmøde hævdede

O. Johansen, at Brandfolkene ganske naturlig i Henhold til deres

Instruks, havde en Pligt til at udføre alt forfaldent Arbejde

indenfor Brandvæsenet, saavel paa deres Vagt som paa de vagt­

frie Dage, saaledes set maatte han hævde som sin egen og sin

Gruppes Opfattelse, at Brandfolkene ingen egentlige Fridage

havde, men bestandig vare til Tjeneste, og af den Grund kunde

han ikke gaa med til, at der skulde betales ekstra for det Ar­

bejde der udførtes udenfor den egentlige Vagttid. Overfor en

saa jesuitisk Fortolkning maatte Organisationens Repræsentanter

naturligvis reagere paa det kraftigste, man fastholdt meget stejlt,

at dette var et Principspørgsmaal for Brandfolkene, og her veg

man ikke.

O.

Johansen strakte sig saa vidt, at han tilbød 2 Dage om

Maaneden som værende virkelige Fridage, heller ikke dette i

Sandhed generøse Tilbud blev modtaget og efter 6 Timers For­

handling stillede J. Jensen, den Gang Formand for „De samv.

Fagforbund“ , der hidtil havde holdt sig noget i Baggrunden,

følgende Forslag:

„Kuske og Hornblæsere oprykkes paa samme Løn som de

øvrige Brandfolk.

Stigning i Løn efter Tjenestetid hvert 4 Aar fra 1000 Kr. til

1200 Kr.

Betaling for Teatervagtstjenesten med 65 Øre pr. første og

35 Øre for hver paafølgende Time.