34 / 124
27
Senere Lønbevægelser.
Man gik straks i Gang med at udarbejde et nyt Andragende
om højere Løn. Dette Andragende indsendtes Gang paa Gang
til Kommunalbestyrelsen, men først efter at man i 1903 havde
deponeret Opsigelserne i Forbundet, naaede man at faa Ørelyd
for sine Lønkrav, og efter et Utal af Forhandlingsmøder naaede
man i 1904 frem til en ny Lønreform, hvorved Lønnen hævedes
til en Begyndelsesløn af 1100 Kr., stigende hvert 4. Aar med 100
Kr. indtil 1400 Kr. Reserveførerne opnaaede et aarligt Tillæg
hertil af 60 Kr.
I Henhold til en Kongresbeslutning i „Kommunalt Arbejder
forbund“ indsendtes i 1907 et Andragende om Dyrtidstillæg,
eventuelt Lønforhøjelse. Magistraten vilde dog ikke under nogen
Omstændighed gaa med til Dyrtidstillæg. Man erkendte, at Løn
ningerne var for lave og lovede at forelægge en almindelig Løn
revision for Borgerrepræsentationen saa betids at den senest
den 1. April 1909 kunde træde i Kraft. For ikke at bevirke, at
Lønreformen skulde blive forringet af andre Lønkrav, vedtoges
at holde Dyrtidstillæget tilbage.
I 1908 vedtoges et Flertalsforslag til nogle Forandringer i
Lønningsbestemmelserne for budgetmæssig lønnet Personale, som
i det væsentlige med nogle Ændringer holdt sig tæt op til For
bundets Lønforslag. Lønnen hævedes til 1400 Kr., stigende hvert
3. Aar med 100 Kr. til 1-800 Kr. Funktionstillæget for Reserve
førere og Forkuske hævedes til 100 Kr. aarlig.
I denne Lønreform er der vel Enkeltheder, som kunne have
været anderledes, men af Hensyn til Antisocialisterne i Fælles
udvalget i sidste Øjeblik forsøgte at spænde Ben for Forslaget,
turde Forbundet ikke paatage sig Ansvaret for en Udsættelse,
der vilde blive Følgen af at stille Krav om en Forhandling med