BrandfolkenesOrganisation25Aar

Sprøjteførere. Endnu i 1902 var der en af disse, der udviste

Kassereren, nuværende Sprøjtefører Hørbye, fordi han ikke havde

anmodet ham om Tilladelse til at besøge Stationen. Man maa

i denne Forbindelse huske, at Brandfolkene havde Ret til at

modtage Besøg af hvem som helst uden først at forespørge om

Tilladelse. Kassereren maatte forlade Vagten, kom igen, og da

vedkommende Sprøjtefører derefter havde indhentet den vagt

havende Brandfuldmægtiges Tilladelse, kunde Kassereren atter

fortsætte sit afbrudte Arbejde. Man maa vistnok for en stor Del

undskylde disse Mennesker og ikke dømme dem for haardt, men

erindre, at de var opvoksede under det gamle System, deres

politiske og faglige Horisont var derfor ganske naturlig meget

begrænset.

Paa Generalforsamlingen i November 1900 afgik Juel-Nielsen,

som Protest imod den Agitation, der var rejst for at faa Orga

nisationen udmeldt af „Dansk Arbejdsmandsforbund“, og 62 Chr.

Møller valgtes som Formand.

Det skal her siges ganske

uskrømtet, at nuværende Sprøjtefører Juel-Nielsen er den Mand

indenfor Korpset, som vi skylder den største Tak for hvad der

er naaet. Vel stod han ikke officielt som Lederen af Organisa

tionen, men han var den der havde alle Traadene i sin Haand,

og dertil den sejge Udholdenhed, sammen med Ævnen til at

rive andre med sig. Det Program, som han gav Udkast til, er

det samme som det Organisationen har arbejdet efter i de for

løbne 25 Aar, et Bevis for at han har set stort paa Tingene

allerede den Gang.

Formand Møller tog straks fat med god Villie, men der var

til at begynde med meget at kæmpe imod (Rosenvinge-Sørensens

egenmægtige Handlinger), og den Kendsgerning at man ikke

havde faaet Vagttiden forkortet ved Forliget, førte til at Med

lemmerne ikke mere følte dem hjemme under „Dansk Arbejds

mandsforbund“ og de nægtede at betale Kontingent, saa Restan

cerne blev ret store. Der maatte tages fat med godt Humør,

til Tider med haard Haand, men Møller var i den Retning netop

paa sin Plads, det gik vel langsomt men det gik sikkert, alle

kom tilbage i Rækkerne igen.