BrandfolkenesOrganisation25Aar

Hver paabegyndt Time regnes for en hel.

7 Dages Ferie pr. Aar og D /2 Times Middagsorlov hver

Vagtdag.“

Efter Forslagets Diskussion lovede Udvalgsmedlemmerne at

Forslaget skulde blive fremsat til Vedtagelse, som det her var

skitseret, og at man ved første givne Lejlighed vilde arbejde

for at Politi og Brandfolk, som udgør Byens Sikringskorps, skulde

komme paa samme Løn.

Brandfolkenes Repræsentanter var klar over, at videre kom

man ikke denne Gang, og da, som før nævnt, det gunstige

Øjeblik til Arbejdsnedlæggelse var forspildt, lovede man at an

befale Generalforsamlingen dette Forslag til Vedtagelse.

Udvalget henvendte sig derefter til Brandchefen og fik, efter

nogen Forhandling, denne til at love, at man forsøgsvis skulde

lade Eftersyn af Brandhaner og Brandalarmer udføre fra Vagten.

Den 26—28 Februar afholdtes saa Generalforsamlingen, hvor

Resultatet af Arbejdet blev fremlagt. Man kan ikke nægte, at

Bølgerne gik højt, særlig var man forbitret paa „Dansk Arbejds

mandsforbund“ for Rosenvinge-Sørensens Holdning under Kon

flikten og Forbitrelsen gav sig det lidet lystelige Udslag, at

man paabegyndte en Agitation for en Udmeldelse af dette

Forbund og Tilslutning til det da bestaaende „Kommunale Ar

bejderforbund“ . Dette Forbund, som ikke er identisk med det

nuværende „Dansk Kommunalarbejderforbund“ , var ganske uden

Betydning og ude af Stand til at varetage nogens Interesser, det

havde ingen Tilslutning til Landets øvrige Arbejderorganisationer.

Ogsaa Udvalget maatte gennengaa en slem Skærsild, fordi

man ikke havde naaet at faa gennemført en 24 Timers Vagttur

nus, men sluttelig godkendtes Forliget. Var Resultatet end ikke

glimrende, var der dog naaet ikke saa lidt, og hvad man ikke

naaede her har man senere faaet gennemført. Et Resultat var

det absolute Brud med det gamle Lønprincip, hvor Brandchefen

bestemte naar en Mand skulde oprykkes paa et højere Løntrin.

I reel Lønstigning betød det, at 87 Brandfolk fik fra 100 til 300

Kr. med det samme og set i Forhold til Borgmester Borups Løn

reform af 1897 var det et antageligt Fremskridt.

Kort efter vedtog Kommunalbestyrelsen Forliget. Magistraten

gjorde ikke Brug af sin forfatningsmæssige Ret til at indanke

Sagen for Indenrigsministeriet.