17
gjort Rede for Magistratens Afslag, og dens øvrige Stilling til
Organisationen blev drøftet gennemgribende. Harmen var vold-
som og der blev hurtig Enighed om, at man under ingen Om
stændigheder vilde give Slip paa Organisationsretten. Efter at
flere af „Dansk Arbejdsmandsforbund“s Hovedbestyrelsesmed
lemmer havde haft Ordet, vedtoges det at indsende Organisa
tionens Krav direkte til Magistratens 4. Afdeling. Endvidere
valgtes Brandmand 84 Petersen som Formand for Organisationen.
Petersen var nemlig i Besiddelse af de Egenskaber Bestyrelsen
krævede, han var Vicevært for Oberst Meyer, Risikoen for hans
Afskedigelse var derfor ikke saa stor, men den egentlige Leder
blev som hidtil Organisationens Kasserer Juel-Nielsen.
Det overdroges Lyngsie at forhandle med Magistraten, det
vil sige, Borgmesteren for 4. Afdeling. Han meddelte denne,
hvorledes Landet laa og hvorledes Stemningen var indenfor
Brandfolkenes Organisation, og hvis man stadig nægtede at aner
kende Organisationen kunde man forvente en Strejke paa Gennem
førelsen af Kravene og om Organisationsretten; samtidig blev
det betydet Borgmesteren, at Brandfolkene ikke vilde komme
til at staa isolerede i en saadan Kamp for deres Ret.
Borgmesteren blev meget betænkelig og meddelte Lyngsie,
at der sikkert maatte foreligge en Misforstaaelse et eller andet
Sted, maaske hos Brandchefen. Han for sit Vedkommende havde
nu intet imod at modtage et Andragende fra Brandfolkenes Or
ganisationen, naar det sendtes frem gennem Brandchefen. Der
var naturligvis stor Begejstring, da Lyngsie kom tilbage med
den Besked, og man valgte straks 84 Petersen og Juel-Nielsen
til at forelægge Andragendet for Brandchefen.
Udvalget blev modtaget af Oberst Meyer, som, efter at have
gennemgaaet Andragendet, lovede at videresende dette til Magi
straten med sin Anbefaling, og efter dette tog Obersten Juel-
Nielsens Opsigelse op af den Skrivebordsskuffe, hvor den havde
ligget gemt siden sidste Forhandling, og rev den i Stykker.
Med denne Akt anerkendtes Brandfolkenes Ret til at danne
Organisation, og deres Repræsentanters Ret til Forhandling.
Hermed var ogsaa Organisationsretten anerkendt, ikke alene for
Brandfolkene, men ogsaa for de øvrige Tjenestemænd under
Kommunen, og de var naturligvis ikke sene til at følge den Vej,
som Brandfolkene havde banet for dem. Desværre kostede
3