23 / 124
16
sigelsen blev laaset ned i Skrivebordsskuffen, hvorefter Obersten
meddelte Repræsentanterne, at han selv var en gammel Friheds
mand, havde været med at kæmpe for Friheden i 1848, men
det man nu stod i Begreb med var jo den rene Socialisme, „o g “ ,
sluttede Obersten, „mine Standsfæller venter af mig, at denne
ikke faar Indpas i Korpset, det vil man ikke tolerere“ . Da
Oberstens Vrede havde lagt sig, var han dog meget tvivlraadig,
men lovede dog efter 3 Timers Forhandling at forebringe Borg
mesteren for 4. Afd. Brandfolkenes Ønsker. Dermed var Audi
ensen forbi, men Repræsentanterne var efter dette, trods det
voldsomme Sammenstød, klar over, at Oberst Meyer ikke var
den værste Modstander man havde.
Stillingen efter Carstensens Afsked indenfor Organisationen
var nærmest fortvivlet, man havde ingen Formand og ingen af
de ledende Mænd indenfor Organisationen ønskede at overtage
Formandspladsen. Carstensen og Sonne afskediget, Juel-Nielsens
Opsigelse laa underskrevet i Oberstens Skrivebordsskuffe, man
turde end ikke meddele Medlemmerne dette sidste Fakta af
Frygt for at det hele skulde smuldre væk imellem Fingrene paa
dem. Man enedes da om i Bestyrelsen, at opstille en Mand
som Formand, en Straamand, der blot skulde have den Egenskab
at staa godt hos Ledelsen, og indtil da var det bedst at sikre
sig selv og Forhandlingsretten paa anden Maade.
Paa et Møde i „Dansk Arbejdsmandsforbund“s Hovedbe
styrelse, hvor Formanden for Belysningsarbejdernes Fagforening
og Formanden for Københavns Renholdelsesarbejderes Fagfor
ening var til Stede, enedes man om at forsøge en Strejke med
kort Varsel, og hvis det fandtes nødvendigt, skulde de to oven
nævnte Fag ogsaa standse Arbejdet. Først vilde man dog af
vente Borgmesterens Svar, og derefter forelægge Sagen for en
Generalforsamling.
Den 18. Oktober modtog Organisationen Borgmesterens Svar
gennen Brandchefen. Denne meddelte kort og godt at Magi
straten ikke vilde forhandle med Organisationen, men hvis Brand
folkene havde Ønsker, kunde man fremsende dem ad almindelig
tjenstlig Vej, det vil sige, stile et Bønskrift til Magistraten og
indsende det til Brandchefen. Man var nu ganske klar over at
nu maatte det briste eller bære, hvorfor en ekstraordinær Gene
ralforsamling indkaldtes den 20.—22. Oktober. Her blev der