75 / 124
Ferie og Orlov.
Før Organisationens Dannelse og de første Aar derefter var
det vanskeligt at erholde en samlet Ferie, ganske vist kunde
man efter Ansøgning faa indtil 4 Vagtdage aarlig, for saa vidt
Tjenestens Tarv tillod det, og det gjorde Tjenestens Tarv saa
godt som aldrig for de allerflestes Vedkommende. Selvfølgelig
var der enkelte af de udvalgte, som kunde være heldige og
faa en samlet Ferie, og disse havde mærkværdigvis hvert Aar
det samme Held, men det var naturligvis et Tilfælde, man
maatte sande Skriftens Ord: „Mange ere kaldede, men faa ere
udvalgte“ , i hvert Fald forsikrede Ledelsen hver Gang der hen
vistes til disse Tilfælde, at der blev ikke gjort Forskel. Herved
var der altsaa intet at gøre, men man tør maaske nok lade
skinde igennem, at Ordningen ikke virkede ganske tilfredsstillende.
I 1906 ansøgte „Kommunalt Arbejderforbund“ om en 14 Dages
Ferie for budgetlønnede Tjenestemænd, men fik intet Svar.
Man henvendte sig derefter til Borgmesteren for 2. Afdeling og
bad om et Svar. Magistraten udtalte, at den for Øjeblikket ikke
kunne foreslaa en saa lang Ferie, men Magistraten havde intet
imod at Tjenestemændene fik en længere Ferie, naar Tjenesten
kunde omlægges saaledes, at det ikke betød nogen Udgift for
Kommunen. Ved Forhandling med Chefen lykkedes det derefter
at faa fastslaaet, at den Ferie, som kunne tilstaaes Brandfolkene
blev 7 Vagtdage imod tidligere nærmeste foregaaende Aar 7
Vagt- og Fridage under et. Til denne Indrømmelse blev dog
bibeholdt den kedelige Tilføjelse „saavidt Tjenesten tillader det“ .
Denne Indrømmelse var af stor Betydning for Medlemmerne og
vilde naturligvis have været et stort Gode, hvis ikke Forholdene
stillede sig saadan, at kun ganske enkelte, grundet paa oven-