77 / 124
70
bestikkende ud, men det medførte, at de yngre Medlemmer i
en Aarrække var afskaaret fra nogen samlet Ferie, og dette
virkede paa en hensynsløs Maade for fordelende.
Organi
sationen førte en Række resultatløse Forhandlinger med Ledelsen
angaaende en mere betryggende Ordning af dette Spørgsmaal,
og det lykkedes ogsaa tilsidst i nogen Grad, om end ikke helt
tilfredsstillende, at raade Bod paa denne Uretfærdighed.
I 1914 vedtog Kommunalbestyrelsen, efter at Andragende
herom var indsendt til Magistraten af „Kommunalt Arbejderfor
bund“ , at udvide Ferien til 14 Dage aarlig for Tjenestemænd,
der havde været ansat i et Aar i Kommunens Tjeneste. Dette
vakte selvfølgelig Glæde blandt Medlemmerne. I Følge Tjenestens
Art gik man som i en Trædemølle, man havde ganske vist det
Gode, der laa i en 24 Timers Turnus, men denne var som
bekendt befængt med en Del Fritidsarbejde man var forpligtet
til at udføre.
En 14 Dages Ferie betød en Frigørelse af
Trædemøllen, og at man i det Tidsrum kunde føle sig som en
fri Mand.
I det nye Ferieregulativ stod, at Tjenestemanden
havde Ret til denne Ferie, den gamle kedelige Tilføjelse om,
saavidt Tjenestens Tarv tillod det var gledet ud, der var en
virkelig Baggrund for Glæden. Men saa udbrød Verdenskrigen
i August. Alle ferierende Brandmænd hjemkaldtes telegrafisk,
og ikke nok hermed, adskillige af dem blev indkaldt til Militær
tjenesten, hvorfor al Ferie blev stoppet.
Senere praktiseredes den Ordning, at Ledelsen tilbageholdt
saa meget af Erstatningsmandskabet paa Hovedbrandstationen,
saa man var sikker paa til enhver Tid at kunne komplettere ude
paa de øvrige Stationer, hvis det af een eller anden Grund
skulde vise sig nødvendigt. Da, som før omtalt, Erstatnings
mandskabet var meget knapt, resulterede denne Nyordning i en
Reducering af Ferien. Organisationen indsendte derfor, sammen
med „Arbejdsledernes Organisation“, et Andragende til Magi
straten om en Forøgelse af Erstatningsmandskabet. Dette An
dragende kom til Udtalelse hos Brandchefen, men denne formente
ikke at turde anbefale Andragendet, af Frygt for, naar der atter
indtraadte normale Tilstande, ikke at have tilstrækkeligt Brug
for dette Mandskab. Organisationen fik derfor et Afslag. Aaret
efter, i 1916, da den nuværende Brandchef havde tiltraadt sit
Embede, indsendte man saa paany gennem „Kommunalt Ar-