319 / 395
J//
CHR. C. RAHR & CO.
I
den snævre Gade ved Byens Port ilød Vandet dovent under Rendestensbrædtet,
om Brændevinsbrænderens Afløbsror lejrede syrlige, tunge Dampe sig, fra Kæl
derhalsen lød Kobbersmedens rappe Slag paa store Kar; et andet Sted kvasede Fo
den Hvidkaalsblade og Gulerodstoppe fra Amagerkonens Bord, og der, hvor Forto
vet var spærret af to Træstænger, som fra Muren gik skraat ned til Rendestenen,
var en Arbejdsmand i Færd med at hale nogle Jernstænger op fra en Kælder for
at læsse disse paa den lave, stive Vogn ude paa Gaden. Over denne Kælderdør
hang en af Træ drejet Blok i Form af en Hørtot, og saa man gennem Kælderdøren
eller gennem de altid snavsede Ruder, viste der sig midt paa Gulvet i det lave Lo
kale en stor Balancevægt, hvis Skaale bares af Hampetove; ved Siderne stod Silde
tønder, paa Hylder ovenover disse laa store Bundter Klipfisk, og langs Væggen i
Baggrunden stod opstillet Jernstænger.
Her var det, Hørkræmmeren boede. I Peder Hvitfeldtsstræde, paa Kultorvet og
i Vestergade; nær ved Byens Port maatte han bo, thi Bonden og Fragtmanden, som
besørgede Indkøbene for Landsby- og Købstadshaandværkeren, hørte ingenlunde til
hans ringeste Kunder.
Det er de færreste af os, som behøver at tage Fantasien til Hjælp for at op
rulle dette Billede for Erindringen, og i hvert Fald Topsøe har spiddet baade Hør
kræmmeren og hans Omgivelser, saa at han endnu sidder vel forvaret paa flere
Sider i de tre Bind »Samlede Fortællinger«.
Man vil endnu kunne træffe saadanne Forretninger i Kjøbenhavn, men deres
Antal er dog kun ringe. Forretningen i Stangjern og i Hørkram er bleven delt, den
tidligere Hørkræmmer er bleven Grosserer, Kælderbutiken er ombyttet med moderne
Kontorlokaler i Stue og paa første Sal samt med de fornødne Pakhuse, og Forretningen
i Jern, som tidligere kun udgjorde en ringe Del af Hørkræmmerens Virksomhed,
er i Løbet af de sidste Decennier voxet med Kæmpeskridt, saa at denne Gren af
dansk Handelsvirksomhed nu har naaet et betydeligt Omfang.
Navnlig efter Afslutningen af den fransk-tyske Krig 1870-71 tog Forbruget af Jern
et uhyre Opsving; de franske Milliarder, som gik til Tyskland, anvendtes for en
meget betydelig Del til Jernbaneanlæg; hertil benyttedes ikke alene kolossale Partier
Skinner, men Jernbaneanlægene nødvendiggjorde atter mægtige Broanlæg, ved
hvilke Jernet paany maatte gøre Fyldest. Maskinindustrien tog samtidig rivende
Fart, og Jernets store Anvendelighed til Byggeforetagender viste sig ude i Horizon-
ten. For den, der her hjemme nøje fulgte denne Bevægelse og havde en lidt fin
Næse, var det klart, at »Jasons gyldne Skind« ogsaa kunde smedes af Jern, med
andre Ord, at der var Chancer for Jernforretningen ogsaa her i Danmark.
Grosserer Chr. C. Rahr, ældste Søn af Etatsraad Edw. F. Ralir i Aarhus, havde
bedre end de fleste andre haft Lejlighed til at følge Jernhandelens Udvikling. Han
blev opdragen i det store Købmandshus i Aarhus, hvor der langt tidligere end af
noget andet Provinsfirma dreves Jernimport i stor Stil, og hans Farbroder var
Købmand Rahr i Manchester, hvis Firma, Hald & Rahr — senere Rahr
&
Raun-
drup — i en meget lang Aarrække drev en betydelig Exportforretning i Jern til
Danmark, og hvis første Rejsende her i Landet var C. F. Tietgen. Intet Under der-