K J Ø B E N H A V N
maatte man først gaa til Østpreussen, dernæst, da ogsaa her Kliddene kom paa Moden,
ty til russiske Klid, senere igen til Belgien og saaledes videre. Det blev nævnt
ovenfor, at vi for ca. 30 Aar siden
exporterede
Klid til England, vel omtrent 1
Million
eller saa
0111
Aaret — i Saisonen 1904—05
indførte
alene det her
omtalte Firma, Willi. Colding & Co.,
fra
England ca. 50,000 Tons eller hele 100
Millioner
og det for en Pris, som var langt billigere, end England den Gang
gav os — saa fuldstændig er i Aarenes Løb alt skiftet om i denne Branche! Og
af disse engelske Klid gaar nu en ikke ringe Del til Nord tysk land , deriblandt
til Steder, hvorfra
vi
tidligere forsynede os med Klid. Herhjemme er man imid
lertid siden Halvfemsernes Midte begyndt saa smaat at rynke paa Næsen ad de
kære Klid, og Forbruget er lidt efter lidt gaaet tilbage, medens Majs og Oliekager
har trængt sig stærkere og stærkere frem. Men Oliekager og Oliekager er igen to
Ting, — eller rettere mange Ting: hvor hastig gik saaledes ikke i sin Tid Palme
kagerne næsten helt ud af Markedet, skønt de en Gang var regnede for det
egent
lige
»Kraftfoder«, og hvor mange Aar var ikke sidenhen Bapskagen ganske ubetin
get vor vigtigste Foderkage? Saa blev den kompromitteret af den »
blandede
«
Rapskage, og Solsikkekager vandt mer og mer Yndest. Endelig bragte den direkte
New Orleans-Rute os den afskallede amerikanske Bomuldsfrøkage, som til en Be
gyndelse havde en haard Kamp at bestaa, men endelig er slaaet fortræffelig igen
nem og nu afgjort er den mest dominerende Artikel paa vort hjemlige Foderstof
marked. At endelig i dyre Aar Majs i største Omfang alløses af billigt Foderbyg
fra Sortehavslandene, hvorfra atter i andre Aargange saakaldet »Donau«-Majs sejrrig
fortrænger nordamerikansk »mixed Majs«, skal lige kun nævnes. Prisforhold, Kva
litet, Transportlejlighed, Konjunktur og Kunde-»Luner« — alle de mest forskellige,
indbyrdes skiftende Forhold spiller med ind her, og dem alle er det
Købmandens
,
den
rette
Købmands Sag at ane, vurdere og bemestre.
Saaledes maa da vor Tids Købmand være. Han maa som en moderne Hejmdal
kunne høre, hvor Menneskenes Ønsker og Attraa groer, hvor Menneske-Begær og
Samfunds-Behov groer i Stilheden. Og ej alene maa han saaledes
ane
det kom
mende, men forudgribe det, fremelske det, gøre Gjordemoder-Gerning for det
Forbrug
, som fødes, ilaske det op, nære og pleje det. Og naar det da endelig skyder
frem, tager Væxt, for tilsidst i uventet Fylde og Hast at løbe rask og rankt i Vejret
og paa Dage og Timer faa Kæmpehøjde, saa maa
han
være endnu hurtigere i
Farten, stadig være forud i det store Opløb!
Som han overhovedet maa være her og der og alle Steder, altid paa Færde og
altid til Rede — for strax at kunne være paa Pletten, selv naar det gælder
0111
at til
fredsstille Forbrugets dets flygtigste Lune.