Previous Page  313 / 395 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 313 / 395 Next Page
Page Background

3t>S

WILH. COLDING & Co.

GROSHANDEL MED KORN OG FODERSTOFFER

V

o r e

danske Landmænd ha r i Tidens Løb modtaget mangen god Lære fra deres

holstenske Fæller, og umiddelbart inden Adskillelsen i Fireogtres fik de endnu

en slig nyttig Impuls dernedefra hinsides Ejderen: at anvende forskellige Affalds­

stoffer til at fodre deres Kvægbesætning med.

Hvad man herhjemme i hine den forcerede Korndyrknings Aar ganske naturlig

først og fremmest kom i Gang med at bruge, var

Klid

, Hvede- og Rugklid. Og det

varede da ej heller ret længe, før vi ikke kunde nøjes med Affaldet fra vore egne

hjemlige Møller, men maatte indføre Klid fra Hertugdømmerne. Dog hvor langsom

var ikke Udviklingen? Endnu i 1865—66

udførtes

der herfra danske og svenske

Klid til England, hvor de betaltes med en Pris af £ 4-10/ å £ 5-10/ cif engelsk Havn.

Overhovedet var den Gang, i Tresernes Midte og sidste Halvdel, Stillingen her­

hjemme den, at Landbrugets væsentligste Indtægtskilde ubetinget var

Kornsalg

til

Udlandet, dernæst Export af levende Kreaturer, især Hornkvæg. Paa den sidste Post

tjente Landet dog kun en 12 Mill. Kr., paa den første meget over 40 Mill. Kr., og i

Finansaaret 1872—73 kulminerede denne Salgsindtægt med hele 50 Mill. Kr. Men

netop fra Tresernes Slutning skifter Landbrugsdriften Skikkelse: Kvægexporten

begynder at stige paa Kornexportens Bekostning, og de 12 Mill. Kr., Overskudsud­

førslen af levende Kreaturer da gav, var allerede i 1875 gennem en jævn, uafbrudt

Væxt bievne til 40 Mill. Kr., medens Kornudførslens Værdi omvendt var sunken

fra de 40 til 12 Mill. Netop i hine Aar lykkedes det nemlig at indarbejde dansk

Hornkvæg paa det

engelske

Marked: til de ca. 40,000 Stkr. Oxer, Ivøer og Kalve, vi

i Forvejen udførte til Tyskland, kom der i 1865—66 en ny halv Snes Tusind, som

gik til England — og i 1875 var vi naaede op til at exportere en 50,000 Kvæghøveder

til

hvert

af disse to Lande. Og samtidig begynder

Mejerivæsenet

herhjemme at faa

god Fremgang: fra 1865 til 1876 steg Udførslen af

Smør

fra ca. 40,000 til o. 140,000

Tdr. (fra knap 9 Mill. & til o. 32 Mill.

8

), og i Kreaturudførslen øges

Svinenes

Andel

stærkt — midt i Treserne var Udførslen noget over 50,000 Stkr., ti Aar efter o.

180,000 Stkr.

Men med Kvægholdets og den dyriske Produktions voxende Betydning maatte

Kravet til

Kunsifoder

da ogsaa melde sig og trænge paa med stigende Styrke. En

af de Første, som øjeblikkelig saa dette, var W illi. C o ld ing . I Aaret 1854 havde