K J Ø B E N H A V N
l ü l -
6
^
endog 122 Mili ar. Den foregik i hine Aar som oftest
med Sejlskib fra Amerika og i Reglen ved Køb gen
nem Hamborg, hvad der forøvrigt ogsaa i Almindelig
hed gjaldt Importen af de egentlige
Foderstoffer.
I 1882 flyttede Wilh. Colding til Kjøbenhavn og
overlod Bestyrelsen af sin Forretning til den ældste
Søn, Konsul P. C o ld in g . Allerede tre Aar forinden
(1879) havde han imidlertid under Indtrykket af Fo
derstofhandelens rivende Udvikling aabnet en Afdeling
i Kjøbenhavn,
Wilh. Colding & Co.,
som skulde have
til Opgave at holde Firmaet i Kalundborg underrettet
om Markedet og tjene det som Kommissionær med
Indkøb fra og Salg til Udlandet. Afdelingen blev
stillet under Bestyrelse af Firmaets nuværende Inde
haver, Th. Colding'.'
Men hvad der saaledes oprindelig kun var tænkt
som en Medhjælp for Kalundborg-Forretningen, fik
snart en uanet Selvstændighed og Betydning —thi netop
nu begyndte et helt nyt Opsving i denne Handelsbranche. I første Halvdel af 80erne
dannes der Fælles- og Andelsmejerier Landet over i Sogn efter Sogn, og dermed fuld
byrdes i de følgende Aar den almindelige Overgang i vort Landbrug til Produktionen
af Smør og Bacon, som efterliaanden har sat vor Smørexport op til ca. 160
Mill. a og vor Flæskeexport til ca. 185 Mill. a . Paa
Handelens
Omraade har hele denne
Revolution i Agerbrugets Driftsmaade bl. a. givet sig det Udtryk, at Danmark fra
et kornudførende Land er blevet en af Verdens forholdsvis største Kornimportører
og Foderstofkøbere.
Omslaget paa Kornhandelens Omraade sker netop først i Firserne, og blandt
de Firmaer, som er blandt de forreste til at iværksætte og føre det igennem, er
netop Kjøbenhavner-Firmaet Wilh. Colding & Co., der
hl. a. etablerer en meget betydelig Import af
Haure
fra Sverige — medens det samtidig holder Landets
gamle Kornexport-Fane højt ved at holde en ikke
ringe Udførsel vedlige af Maltbyg til England. Dog
endnu større Omfang skulde dog Klid- og Kage-For
retningen faa, for Firmaet som for Landet: Importen
af Klid til Danmark, der, som vi saa, var
66
Mill. a
i 1877, udgjorde allerede 1885: 152 Mill. a, 1890: 195
Mill.
U
og kulminerede i 1894 med 215 Mill. Dog endnu
vældigere er Stigningen for
Oliekagernes
Vedkommen
de: fra 52 Mill. a i 1881 steg Indførslen til 70V* Mill.
8
i 1884, 134 Mill.
8
i 1890, 180 Mill.
8
i 1896, 313 Mill.
8 i 1898, 425 Mill. 8 i 1900 og 739 Mill. ar i 1904! En Stig
ning saa grandios, at kun et andet Foderemne,
Majsen,
tilnærmelsesvis kan opvise Mage: fra 100 Mill. i 1876
steg Forbruget til over 900 Mill. i 1899, det sidste store
Majsaar, og selv et knapt Majsaar er det oppe paa
450 Mill.
8
.
KONSUL P. COLDING
TH. COLDING




